En årlig ekstraregning på 1,3 milliarder kroner er på vej til kommunerne samlet set, viser ny beregning. Den kedelige regning skyldes de stærkt forhøjede priser på gas, el og andre energiformer. Ekstra-regningen kunne dog have været langt mindre, hvis kommunerne havde energirenoveret bygningerne i tide.

Sådan lyder budskabet fra interesseorganisationen SYNERGI, der arbejder for energieffektiviseringer.

64 procent af de kommunale bygninger har et dårligt energimærke (D-G) viser en ny opgørelse. Derfor rammer energikrisen kommunernes økonomi hårdt.

Helt præcist skal kommunerne med de nuværende priser samlet finde knap 1,3 mia. kr. ekstra i budgetterne årligt til at dække energiforbruget i bygningsmassen. Udgifterne til energi er steget fra 2,47 mia. kr. før energikrisen til 3,74 mia. kr. under krisen. Det viser en analyse udarbejdet af konsulenthuset Transition for SYNERGI.

En af årsagerne, til at kommunerne rammes så hårdt af energiprisernes himmelflugt, er, at de generelt har været for sløve til at få isoleret kommunale bygninger og sørget for effektive varmeinstallationer. Det vurderer formanden for SYNERGI, tidligere minister Bendt Bendtsen.

"Energiregningen ville have været langt mindre, hvis kommunernes havde udvist rettidig omhu og energirenoveret sine gamle, ineffektive bygninger," siger Bendt Bendtsen i en pressemeddelelse og uddyber:

"Jeg har selv været kommunalpolitiker og ved, at det ikke er nogen let opgave at få et kommunalt budget til at hænge sammen. Men vejen til energieffektive kommunale bygninger går både gennem en højere prioritering i kommunerne og en større åbenhed for at få det til at ske fra statens side. Staten bør bidrage både med ekstra finansiering og konkrete energisparekrav. Desto før jo bedre."

Kæmpe potentiale

Den nyeste analyse fra Transition tager udgangspunkt i Energistyrelsens energiprisindeks i henholdsvis andet kvartal af 2021 og andet kvartal af 2022, der er det nyeste tilgængelige indeks. Undersøgelsen tager ikke højde for effekten af for eksempel eventuelle adfærdsændringer og lavere temperaturer i bygningerne i kølvandet på energikrisen.

I juni udkom Transition med en rapport, som viste et meget stort potentiale for energirenovering af kommunale bygninger. Og står det til SYNERGI skal man ikke bare i kommunalbestyrelser, men også fra Folketingets side til at skrue op for de klimavenlige investeringer.

SYNERGI peger på, at Folketinget forrige år diskuterede et beslutningsforslag om, at kommunerne hvert år skal energirenovere tre procent af deres bygningsmasse årligt. Men der var ikke flertal for forslaget. Venstre har så sent som i denne uge udtalt sig imod det.

Beslutningsforslaget flugter med et forslag til et opdateret EU-direktiv for energieffektivitet, der ventes endeligt vedtaget næste år. Derfor bliver energirenoveringskrav til kommunerne formentlig alligevel en realitet.

"Det bedste havde jo været, hvis vi i Danmark havde udvist rettidig omhu, stillet renoveringskrav og allerede var godt i gang med at høste gevinsterne af en grønnere bygningsmasse," siger Bendt Bendtsen og fortsætter:

"Det er vigtigt at huske på, at der ikke er tale om at kaste penge ned i et sort hul. Energirenoveringer er særligt med de nuværende energipriser en særdeles rentabel investering med kort tilbagebetalingstid, der på få år frigiver millioner af kroner, der for eksempel kan bruges på bedre skoler og plejehjem i stedet for på gas og el," siger Bendt Bendtsen.