Der er et kæmpe potentiale i at energirenovere tusindvis af kommunale bygninger. Faktisk har så stor en andel som 64 procent af kommunernes bygninger energimærke på D eller det, der er værre.

Det fremgår af en ny analyse fra Dansk Industri Byggeri (DI).

"Kommunerne er ligesom alle andre pressede af høje energipriser, og der er store besparelser at hente både på den korte og lange bane ved at energirenovere bygningerne. Den billigste energi er nu engang den, vi ikke bruger, og derfor skal vi minimere varmeforbruget mest muligt," siger Anders Stouge, branchedirektør for DI Byggeri, i en pressemeddelelse.

Målt på antallet af bygninger har som nævnt 64 procent af de kommunalt ejede bygninger i Danmark et dårligt energimærke, defineret ved energimærkerne D, E, F og G, hvor A er det bedste. (Fakta om energimærker nederst i artiklen).

Energi-mærke D er det hyppigst forekommende energimærke blandt de kommunale bygninger, idet 25 procent har energimærke D.

(Artiklen fortsætter efter grafikken)

Kigger man nærmere på andelen af dårlige energimærker ud over landet, kan man konstatere, at i Midt- og Vestjylland er det cirka halvdelen af alle kommunalt ejede bygninger, der har energimærke D til G. På Bornholm og i hovedstadskommunerne ligger man meget højere med henholdsvis 82 og 71 procent.

Der er også forskelle internt i landsdelene. I Midt- og Vestjylland er Struer Kommune den kommune i landet med færrest bygninger med dårligt energimærke, nemlig 23 procent, mens Holstebro Kommune med en andel på 71 procent ligger på niveau med Hovedstadsområdet.

Tilsvarende er den bedste kommune i Hovedstadsområdet, Vallensbæk, med en andel af dårlige energimærker på 54 procent kun lidt ringere energimærket end Midt- og Vestjylland (49 procent) som helhed.

DI og Venstre uenig om krav

Branchedirektøren i DI Byggeri vil gerne have lagt større pres på kommunerne for at energirenovere:

"Ligesom der er et krav om en årlig energirenoveringsrate på minimum tre procent af de statslige bygninger, bør der være et tilsvarende krav om en renoveringsrate på minimum tre procent i den kommunale bygningsmasse, sådan som det anbefales i det kommende energieffektivitetsdirektiv," siger Anders Stouge og fortsætter:

"Det bør være en bunden opgave for politikerne på Christiansborg at tage stilling til efter valget. Der er simpelthen alt for mange skoler, rådhuse, jobcentre, sportshaller og andre kommunale bygninger, der fyrer for gråspurvene."

I Venstre ser man positivt på EU’s energieffektiviserings-direktiv, men man er ikke enig med DI Byggeri i kravet om, at renovering af tre procent af bygningsmassen skal gælde på enkeltkommuneniveau.

Der er ifølge Carsten Kissmeyer, der er partiets energi- og forsyningsordfører i Folketinget, for stor forskel på, hvor langt kommunerne er med at energirenovere deres bygninger.

"I den aktuelle situation er vi også nødt til at se på, hvordan det ser ud med ressourcerne – ikke bare penge, også hænder – i forhold til for eksempel udrulning af fjernvarmenettet. Kapaciteten skal bruges dér, hvor det giver bedst mening, og det skal vi bruge et solidt overblik over. Skal vi bruge nationale midler, skal vi gøre det dér, hvor det har den største klimaeffekt," siger Carsten Kissmeyer til Avisen Danmark.

(Artiklen fortsætter efter kortet)

Fakta om energimærker

Energimærket er baseret på et beregnet forbrug, som er en indikator for bygningens energimæssige kvalitet. Energimærkning udføres af en energikonsulent, som måler bygningen op og undersøger kvaliteten af isolering, vinduer og døre, varmeinstallation med videre.

Energikonsu­lenten placerer bygningen på en skala fra A til G, hvor A er den bed­ste energiklasse, mens G betyder at bygningen har et højt energiforbrug.

Kilde: Energistyrelsen