Med en årlig inflation på hele 11,1 procent i september, tyder alt på, at kommunerne skal lægge sig endnu mere i selen end ventet for at overholde servicerammen for 2022 indenfor den aftalte pris- og lønregulering. Det skriver NB-Økonomi.

Lige nu ligger den gennemsnitlige årlige stigning i forbrugerpriserne på 7,94 procent i 2022. Kommunerne er midlertid blevet reguleret med udgangspunkt i forventningerne fra maj, hvor Finansministeriet skønnede, at forbrugerpriserne i år ville stige med 5,2 procent.

Dermed tyder alting på, at kommunerne vil blive underfinansieret markant på grund af den manglende PL-regulering. I september advarede KL mod den manglende prisregulering og skønnede, at kommunerne ville mangle 1,4 milliarder kroner i år på grund af den del af de stigende priser, som man ikke bliver kompenseret for.

Regeringen har blankt afvist KL's ønske om at efterregulere kommunerne for de stigende priser, og dermed må kommunerne selv finde besparelserne i årets sidste måneder for at holde regnskabet for 2022 indenfor servicerammen.

Men med de nyeste tal ser selv skønnet på 1,4 milliarder kroner ud til at være for optimistisk. Tallet var baseret på økonomisk redegørelse fra august, hvor den årlige stigning i forbrugerpriserne i år var skønnet til 7,3 procent. Med de seneste inflationstal for september på 11,1 procent ligger man dog langt over de 7,3 procent.

Hvis den manglende prisregulering skal holde sig til de 1,4 milliarder kroner, så kræver det, at forbrugerpriserne i årets sidste tre måneder i gennemsnit stiger med mindre end 5,3 procent. Hvis tallene for den årlige forbrugerprisstigning i oktober, november og december i gennemsnit ligger over 5,3 procent, så vil kommunerne mangle mere end de 1,4 milliarder kroner.

Det kræver altså et markant fald i prisstigningerne, hvis estimatet fra KL skal holde stik. Faktisk skal prisstigningerne tilbage på niveauet fra februar i årets sidste måneder for at holde det estimat, som ifølge KL ville medføre "en massiv nedskæring på al service og velfærd".

For at gøre ondt værre, så vil den voldsomme prisstigning siden midtvejsreguleringen ikke kun ramme kommunernes økonomi i år, men vil medføre et varigt tab i kommunernes finansiering. Det skyldes, at den midtvejsregulering, man laver for 2023 udelukkende vil se på stigningen i forbrugerpriserne i for 2023. Dermed vil tabet i 2022 blive til et varigt finansieringstab.