Plejehjemmet Nørremarken i Køge er kommet i fokus, og en række partier rettede kritik af ledelsen og fremlagde bud på en bedre ældrepleje. De seneste tilfredshedsundersøgelser både nationalt og i Aarhus Kommune viser, at beboere på kommunale plejehjem er en smule højere end på private plejehjem.

Plejehjemmet Nørremarken i Køge er kommet i fokus, og en række partier rettede kritik af ledelsen og fremlagde bud på en bedre ældrepleje. De seneste tilfredshedsundersøgelser både nationalt og i Aarhus Kommune viser, at beboere på kommunale plejehjem er en smule højere end på private plejehjem. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Beboere på kommunale plejehjem er mest tilfredse

Fortællingen om, at ældre på private plejehjem er mere tilfredse skydes ned af fakta fra beboerundersøgelser. Men flere partier er ikke overbeviste om, at det er det reelle billede på baggrund af TV2-udsendelse i sidste uge.

Udgivet: 21/10/2022

Del artiklen:

Torsdag i sidste uge stod politiske partier i kø for at kritisere omsorgssvigt på et plejehjem i Køge efter nye optagelser fra TV 2, og en række borgerlige partier peger på, at en del af løsningen er flere private plejehjem.

Læs også:
Medarbejdere græd da de så tv-dokumentar om svigt på plejehjem

To undersøgelser blandt beboere på plejehjem viser imidlertid, at tilfredsheden er nogenlunde ens på kommunale og private plejehjem. Faktisk en smule højere på de kommunale.

I en national undersøgelse fra Sundhedsdatastyrelsen i 2021 med stikprøver fra hele landet er 74 procent de på private plejehjem enten "tilfredse" eller "meget tilfredse", mens denne andel er 75,6 procent på de kommunale.

I en stor undersøgelse fra Aarhus Kommune er billedet det samme, fortæller chefkonsulent hos Sundhed og Omsorg Thomas Kaalby Povlsen, som arbejder med undersøgelserne. I Aarhus undersøger man alle plejehjem.

- Tilfredsheden ligger samlet set på samme niveau, uanset om vi kigger på vores 44 offentlige plejehjem, eller om vi kigger på vores seks alternativer (private, selvejende og friplejehjem), siger Thomas Kaalby Povlsen.

På de seks private plejehjem er tilfredsheden 86 procent. Altså to procentpoint lavere.

Sagen i Køge spøger

I sagen om plejemmet i Køge har stort set alle partier reageret med forslag til, hvordan man kommer problemet på pljehjemmet til livs.

Efter TV2's dokumentar har baldnat andre Venstre foreslået seks tiltag, som skal sikre en bedre ældrepleje. Et af tiltagene er, at hammeren oftere skal falde, hvis ældreplejen svigtes.

Ifølge udspillet vil det i yderste konsekvens betyde, at den lokale ledelse og plejehjem kan sættes under administration ved systematiske og grove svigt af ældre.

Samtidig mener Venstre også, at der skal være "et tilsyn, der virker" og flere tilsyn mod de steder, hvor der er bekymring om kvaliteten af ældreplejen.

- Vi kan ikke leve med, at vores mest sårbare borgere svigtes gang på gang. Det er umenneskeligt og en samfundsmæssig falliterklæring.

- Ingen borgere skal frygte at blive gammel i Danmark. De skal kunne regne med at få en god og tryg pleje og omsorg, siger Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Men I den seneste måling fra Aarhus med i alt 1218 ældre erklærer 88 procent på de kommunale plejehjem, at de er enten meget tilfredse eller tilfredse.

Social- og ældreminister Astrid Krag (S) mener efter at have set TV 2's dokumentar "Opråb fra plejehjemmet", at de ansatte ikke hverken har haft den rette empati eller faglighed:

- Det er forfærdelige billeder, vi ser. Sårbare ældre, der ikke får den omsorg og pleje, de har brug for, og sådan skal det ikke være i vores ældrepleje, det vil jeg gerne gøre helt klart.

- Vi kan se medarbejdere i dokumentaren, der hverken har den faglighed eller empati, der skal til, når man arbejder med så sårbare ældre. Ældre er helt afhængige af den hjælp, de får, fordi de er på plejehjem, siger Astrid Krag.

De borgerlige partier ønsker friplejehjem i alle kommuner

Da seks borgerlige partier 6. oktober fremlagde et udspil om frit valg i ældreplejen, lød det, at alle 98 kommuner skal have et friplejehjem.

Begrundelsen fra Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, var:

- Det er som sagt helt uacceptabelt, at så stor en del af danskerne frygter at komme på plejehjem, når vi kan se, at der er så stor trivsel på vores friplejehjem. Ikke mindst blandt borgerne, men også blandt de ansatte.

De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, fastholder, at han mener, at beboerne er mere tilfredse på friplejehjem, men fremlægger ikke dokumentation.

- Den undersøgelse vil jeg gerne tillade mig at stille spørgsmålstegn ved for at være helt ærlig. Der er en grund til, at der er så mange, der gerne vil på et friplejehjem eller private plejehjem, siger Pape.

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, henviser til, at han har set tal for lavere sygefravær blandt ansatte. Og hans oplevelse er en anden.

- Min oplevelse er, at der er et helt andet fokus på beboerne ved friplejehjemmene, end der er ved nogle kommunalt ejede plejehjem. Derfor er det så vigtigt med det frie valg, siger han.

jornns - /ritzau/

Læs også:
Vi får stadig flere friplejehjem

Sidst opdateret: 23/10/2022 - 22:59

Emner: Plejehjem

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]