To gange i 2016 og 2019 har Aalborg Kommune betalt velkomstreceptioner i forbindelse med receptioner for fagforbundet 3F.

To gange i 2016 og 2019 har Aalborg Kommune betalt velkomstreceptioner i forbindelse med receptioner for fagforbundet 3F. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Kommune har betalt for endnu en 3F-reception

For nylig blev det afsløret, at Aalborg Kommune har bekostet en velkomstreception til en kvart mio. kr. i forbindelse med en 3F-kongres i 2019. Men nu viser det sig, at det samme skete i 2016.

Udgivet: 13/10/2022

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Ifølge Nordjyske blev 727 medlemmer af fagforbundet 3F mødt med velkomsttale af den socialdemokratiske borgmester Thomas Kastrup-Larsen, da forbundet i 2019 holdt velkomstreception på kongres i Aalborg Kongres & Kultur Center.

Det viste sig, at det var kommunen, der betalte alle udgifter til receptionen for omkring 220.000 kroner - mod kommunens egne retningslinjer. Læs mere om sagen herunder:

Læs også:
Borgmesters forvaltning brugte 220.000 kr. på reception for 3F - uden dokumentation

Nu viser det sig, at det ikke var den eneste gang, hvor kommunen har betalt for en reception for 3F. Ifølge Nordjyske skete det også i 2016 for et tilsvarende beløb. Altså har Aalborg Kommunes skatteydere betalt for to receptioner, der løber op i en halv million kroner.

I forbindelse med sagen fra 2019 søgte Nordjyske om aktindsigt, men her fremgik det ikke, at der var en identisk sag fra 2016.

Kommunaldirektør Christian Roslev bekræfter over for Nordjyske, at kommunen støttede kongressen i 2016, men afviser, at man bevidst har undladt at fortælle om det.

Det skyldtes nemlig en konto-søgning fra den første aktindsigt.

"Da der blev søgt aktindsigt i første omgang, var det kontoen for erhvervssamarbejde, der var i fokus. Pengene til kongressen i 2016 er betalt via en anden konto i Aalborg Event, og det blev vi først klar over i forbindelse med en anden aktindsigt," siger Christian Roslev til Nordjyske.

Men det vækker undren hos medlem af Økonomiudvalget og rådmand for Børn og Unge, Morten Thiessen (K):

"Jeg er forundret over, at man skal finde ud af det her bid for bid, og at man ikke selv kan finde ud af at forbinde de to hændelser. Og så er jeg forundret over, at man i så lang tid har haft en praksis med brug af skatteborgernes penge, som ikke stemmer overens med den politik, vi har haft," siger Morten Thiessen til Nordjyske.

Tidligere i denne uge blev Økonomiudvalget enige om, at kommunens jurister skal undersøge, om det var lovligt, at kommunen støttede 3F-arrangementet i 2019.

Sidst opdateret: 13/10/2022 - 11:43

Emner: Aalborg Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]