Det er ikke kun hjemme i de private postkasser, at der kommer uvelkomne rudekuverter med elregninger.

Kommunerne i Syd- og Sønderjylland modtager i disse måneder også skyhøje elregninger for den strøm, der bliver brugt på rådhuset, i skoler og i daginstitutioner.

TV SYD har dykket ned i elregningerne hos de 14 syd- og sønderjyske kommuner. Specifikt deres elforbrug undersøgt i henholdsvis august 2021 og august 2022.

Afdækningen viser massive stigninger i elregningerne - i et enkelt tilfælde er regningen steget 163 procent, selvom forbruget har været uændret.

Det fører til bekymringer ude i kommunerne, der vil have mere hjælp fra staten.

Ifølge professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, er kommunernes bekymringer fuldt ud berettiget.

- Det er ikke bare pjat og klynk, det er virkelighed. For mange kommuner er det her et kæmpe problem, siger Per Nikolaj Bukh til TV SYD.

I nogle kommuner går det ud over velfærden her og nu, mens andre kommuner i bedste fald kan udsætte skaderne på velfærden.

Men det er uundgåeligt, at de højere energipriser før eller siden vil gå ud over velfærden - også selvom nogle kommuner vil prøve at sælge historien om det modsatte.

- Min vurdering er, at det her vil ramme velfærden i alle kommunerne. Vi skal ikke glemme, at det er valgår, og nogle kommuner kan måske have en interesse i at nedtone konsekvenserne, siger Per Nikolaj Bukh.

Vejen Kommune er den kommune i Syd- og Sønderjylland, hvor elregningerne er stukket mest af. I august sidste år gemte der sig elregninger for 655.120 kroner inde bag rudekuverterne. I august i år var dét tal 1.721.250 kroner. Det er en stigning på 163 procent - vel at mærke uden at forbruget har ændret sig betydeligt.

- Det giver mig søvnløse nætter, for hvor ender det?, lyder det fra Vejen Kommunes borgmester, Frank Schmidt-Hansen (K).

Hvilke områder kommer I til at tage de her penge fra?

- Jeg vil ikke gå ud og pege på nogle områder - det tror jeg ikke, der ville være meget forståelse for. I første omgang tager vi fra den store kasse (kassebeholdningen, red.). Og så håber jeg, at vi ikke bliver bragt i en situation, hvor vi bliver nødt til at finde pengene i velfærdsområderne, siger Frank Schmidt-Hansen til TV SYD.

Så for nuværende garanterer han, at det ikke vil gå ud over eksempelvis skole- eller ældreområdet eller vil føre til et ansættelsesstop.

For han kan betale elregningerne med de penge, som kommunen har på kistebunden.

Her ligger der ifølge Kommunernes Landsforening (KL) godt 300 millioner kroner - 7.200 kroner pr. indbygger. En del mere end de 1.000 kroner pr. indbygger, som det er bestemt i kommunens økonomiske strategi.

I Vejen Kommune har byrådet af to omgange lavet tillægsbevillinger på i alt ti millioner kroner til at betale kommunens elregninger.

Men det kan kommunen ikke blive ved med.

Derfor sender borgmester Frank Schmidt-Hansen også et opråb til politikerne på Christiansborg her midt i valgkampen.

- Den her regning lander hos kommunerne, og vi har ikke haft en chance for at gardere os imod det. Så de bliver nødt til at hjælpe os med at finansiere de her massive energiregninger, siger den konservative borgmester.

I nabokommunen mod vest stemmer borgmesteren i.

- Vi har kæmpet for, at staten skulle kompensere kommunerne, men finansministeren har meldt ud, at vi ikke skal forvente det, lyder det fra Jesper Frost Rasmussen (V), borgmester i Esbjerg Kommune.

Også professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, er enig i, at staten må træde til.

- De besparelser, kommunerne står over for i 2022 og i særdeleshed 2023, er så store, at staten bliver nødt til at kompensere. Ellers vil det føre til et markant fald i velfærden. Ni ud af ti kommuner har pengene liggende i kassen – de skal bare have lov til at bruge pengene. Det er kun rimeligt, siger Per Nikolaj Bukh til TV SYD.