Socialdemokratiet dropper at gå til valg på en etpartiregering og går i stedet til valg på en bred regering.

Det sagde statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag på et pressemøde på Marienborg.

Folketingsvalget bliver tirsdag 1. november, lyder det fra statsministeren.

- Tiden er kommet til at afprøve en ny regeringsform i Danmark. Vi er klar til både kompromisser og til samarbejde.

- Vi vil have en bred regering med partier på begge sider af den politiske midte, siger Mette Frederiksen, der på pressemødet ikke tog imod spørgsmål fra pressen.

Netop en regering hen over midten har de to blå statsministerkandidater, Venstres Jakob Ellemann-Jensen og De Konservatives Søren Pape Poulsen, pure afvist. De ønsker en ren borgerlig regering.

Også regeringens støtteparti De Radikale ønsker en regering hen over midten. Netop De Radikale er skyld i, at det ikke er helt uventet, at Mette Frederiksen udskriver valg netop nu.

De Radikale meldte før sommerferien ud, at statsministeren skulle udskrive valg senest i forbindelse med Folketingets åbning - den fandt sted tirsdag - for ellers ville De Radikale vælte S-regeringen.

De Radikale vil "have renset luften" i dansk politik og væk fra en etpartiregering.

Det var De Radikales konklusion efter Minkkommissionens rapport, som kom før sommerferien, og hvor der var kritik af Mette Frederiksen, regeringen og embedsværket i forbindelse med håndteringen af aflivningen af alle mink under coronakrisen.

Indtil onsdagens pressemøde var det Socialdemokratiets klare plan at gå til valg på at fortsætte som etpartiregering. Mette Frederiksen havde åbnet for, at en regering hen over midten kunne diskuteres. Den diskussion er nu slut efter meldingen om at gå efter en bred regering, hvis det står til statsministeren.

Det seneste folketingsvalg fandt sted 5. juni 2019. Her skiftede magten fra blå til rød blok. Mette Frederiksen overtog statsministerposten fra Lars Løkke Rasmussen, som dengang var formand for Venstre.

Løkke går denne gang ind i valgkampen som formand for Moderaterne. I det hele taget er der ved dette valg en masse muligheder for vælgerne. I alt 14 partier stiller op til folketingsvalget.

Foruden Moderaterne er Frie Grønne og Inger Støjbergs parti, Danmarksdemokraterne, nye partier på stemmesedlen.

Brevstemmer:

Tre uger før valget skal landets kommuner nemlig gøre det muligt at brevstemme.

De skal oplyse på kommunens hjemmeside og i lokale aviser, hvor det kan foregå.

Det behøver ikke kun være på borgerservicecentre, men kan også være på biblioteker eller uddannelsessteder.

Valgdagen:

Når folketingsvalget skal afholdes 1. november, vil det være den 38. gang, at det sker på en tirsdag. Det fremgår af tal fra Danmarks Statistik.

Dermed er tirsdag den mest populære dag for afholdelse af et folketingsvalg - endda med lang afstand ned til efterfølgerne.

- I alt har 37 af de 70 folketingsvalg, vi har haft gennem tiden, været afholdt på en tirsdag. Også vores allerførste folketingsvalg i 1849 fandt sted på denne dag, siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik.

Folketingsvalget er aldrig blevet afholdt en søndag, og kun en enkelt gang er det sket en lørdag. 11 gange - og dermed næstflest gange - er det sket en onsdag eller en fredag.

Syge og besværede vælgere kan stemme hjemmefra:

Borgere kan søge om at få lov til at stemme hjemme ved at kontakte kommunen.

Hvis man får lov, vil man blive mødt af to stemmemodtagere i sit hjem på en udvalgt dag. De vil medbringe brevstemmemateriale.

Så skal krydset sættes, og herefter vil stemmemodtagerne tage brevstemmen med tilbage til kommunen, hvor den vil blive lagt i stemmekassen sammen med de øvrige stemmer.

Ansøgningen skal senest sendes torsdag 20. oktober. Den enkelte kommune kan dog sætte sin egen frist.

Vælgere med handicap:

Borgere med handicap kan kontakte kommunens borgerservice for at høre, hvilke hjælpemidler, der er til rådighed på valgstedet. Det kan eksempelvis være:

Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet

jornns - /ritzau/