Den løn, som borgmestre og andre lokalpolitikere får for deres poster i bestyrelser og udvalg samt i KL, giver flere borgmestre en løn på den 'rigtige' side af 1,5 millioner kroner.

Men kommunalbestyrelsen bør, de steder hvor den kan beslutte eller påvirke fastsættelsen af honorarer, være mere tilbageholdende med at skrue honoraret op. Det vurderer professor i økonomistyring, forsker ved Aalborg Universitet og erfaren bestyrelsesmedlem, Per Nikolaj Bukh.

"Det har nået et niveau, som ikke er nødvendigt eller passende i forhold til honorarer for sammenlignelige hverv," siger Per Nikolaj Bukh til NB-Kommune.

"Argumentet om, at man arbejder meget og derfor modtager det, nogle vil mene er en høj løn, holder ikke. Der er også skolelærere og pædagoger, der siger, at de løber stærkt, men ikke lønnes derefter," siger han.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

En, der mener, at lønniveaet flugter de timer, som arbejdet i forskellige hverv kræver, er Frederikshavns borgmester, Birgit S. Hansen (S).

“Jeg er holdt op med at dukke nakken, for jeg arbejder rigtig meget. Og uden det skal lyde som om, at jeg søger medfølelse, så har de mange arbejdstimer en pris. Der er mange forældremøder, jeg igennem tiden ikke har deltaget i, fordi jeg har arbejdet,” har Birgit S. Hansen tidligere sagt til NB-Kommune.

Et andet argument - som Per Nikolaj Bukh ofte hører brugt af politikere, når de bliver spurgt til deres løn - er, at de ikke selv fastsætter den og ikke har indflydelse på, hvad honorarer niveaumæssigt lyder på.

Et argument, som Nordfyns borgmester Morten Andersen (V) tidligere har ytret til NB-Kommune:

“Jeg har ingen indflydelse på, hvor høje eller lave mine vederlag er. Det er der andre, der fastsætter, og jeg er udpeget til de hverv, jeg er en del af. Derfor er det ikke noget, jeg forholder mig til,” sagde Morten Andersen til NB-Kommune.

Det samme siger Holstebros borgmester H.C. Østerby (S):

“Det er altid til diskussion, hvad vi skal have i løn, men det kan hverken jeg eller du ændre på. Jeg er med i et hav af foreninger og bestyrelser, fordi det interesserer mig,” har H.C. Østerby tidligere sagt til NB-Kommune.

Men den slags argumenter kan en lovændring sørge for, at man kommer ud over, vurderer forsker og professor Per Nikolaj Bukh over for NB-Kommune.

"Folketinget bør vedtage, at kommunalbestyrelsen selv kan få mulighed for at beslutte, hvorvidt der skal foretages modregning i vederlaget som politiker, hvis bestyrelsesposter, man er udpeget til af kommunalbestyrelsen, er honorerede. På samme måde som det gøres i det private erhvervsliv," siger Per Nikolaj Bukh og fortsætter:

"Hvis man som kommunalbestyrelsesmedlem går til valg, fordi man brænder for at gennemføre sin politik, så bør man støtte et sådant forslag."

Rådmand undrer sig

Per Clausen, der er rådmand for Enhedslisten i Aalborg, fortæller til NB-Kommune, at han har svært ved at forstå argumentet om, at man bør have honorar for de ekstra opgaver, man påtager sig i kraft af de bestyrelsesposter, som en borgmesterpost udløser.

"Det, mener jeg, er dækket ind gennem den løn, man får som borgmester eller rådmand," siger Per Clausen til NB-Kommune.

Og selv hvis Per Nikolaj Bukhs anbefaling om en lovændring i kommunalbestyrelsens beslutningstagen ikke bliver en realitet, er det muligt at påvirke honorarets størrelse, hvis man spørger Enhedslistens Per Clausen.

"Man skal også huske på, at det jo ikke er sådan, at bestyrelsesaflønninger ikke er noget, kommunalbestyrelsen kan blande sig i. Det kan kommunalbestyrelsen jo godt, hvis den vil," siger han til NB-Kommune.