Ifølge Dansk Industri (DI) er antallet af administrative medarbejdere i kommunerne vokset mere over de seneste 15 år end antallet af medarbejdere inden for den borgernære velfærd. DI mener på den baggrund, at man burde skære ned i kommunernes administration. I Kommunernes Landsforening (KL) har man ikke meget til overs for DI's måde at opgøre administrativt ansatte på.

DI har udarbejdet en analyse, der har et klart politisk tilsnit, og som kan bruges i valgkampen til Folketinget, som jo de facto er i gang. Budskabet fra den store arbejdsgiverorganisation er klart, at man ifølge DI kan klare sig i kommunerne med færre mennesker bag computerne.

Ifølge analysen fra DI er antallet af ansatte i kommunerne i den borgernære velfærd vokset med 3661 mennesker (målt i fuldtidspersoner) fra 2007 til 2022. I den samme 15 års periode er antallet af kontormedarbejdere i kommunerne vokset med 6984 personer ifølge DI.

(Artiklen fortsætter efter grafikken)

På den baggrund skriver DI, at "øget brug af ny teknologi, løbende effektiviseringer og et styrket samarbejde med private virksomheder kan frigøre tid og ressourcer til kerneopgaverne."

DI har i samme analyse lavet en anden opgørelse, som viser følgende:

KL afviser opgørelsen

Ifølge Berlingske er man i Kommunernes Landsforening (KL) ikke enig i industriens opgørelse.

Her har man kigget på udviklingen af antallet af administrativt ansatte i kommunerne siden 2009, og her mener man, at antallet af administrative årsværk er faldet med 1.050 personer ifølge Berlingske.

Udviklingen dækker ifølge KL over, at der er sket et markant fald i chefer og ledere, mens der har været en stigning i »myndighedsrelateret administrativt personale«, der eksempelvis bistår borgere på de kommunale jobcentre eller hjælper udsatte børn eller borgere med handicap.

Ligeledes påpeger KL ifølge Berlingske, at antallet af administrativt personale i gennemsnit på tværs af kommunerne er faldet med ét årsværk pr. 1.000 indbyggere i kommunerne.

DI-direktør: Vi må kunne tage denne debat

I den seneste tid har der været meget debat om, hvor mange færre ansatte, der vil blive i det offentlige, hvis Konservatives skatteudspil bliver gennemført. Tallet 40.000 er blevet meget omdiskuteret.

Ifølge DI's direktør Lars Sandahl Sørensen er den debat en af grundene til, at der ikke sker forbedringer i velfærdssamfundet.

"Det kan simpelthen ikke passe, at man skal have hugget hovedet af og beskyldes for at ville slagte den offentlige sektor, afskaffe sygeplejersker, læger og sosu’er, så snart man foreslår at mindske den offentlige sektor. Den snak skal vi kunne have, uden at man bliver skudt i skoene, at man vil afvikle velfærdssamfundet," siger Lars Sandahl Sørensen til Berlingske.