Social- og ældreminister Astrid Krag åbner for at udvide ordningen.

Social- og ældreminister Astrid Krag åbner for at udvide ordningen. - Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Penge til særlig handicapindsats samler støv

Millioner til særlig handicapindsats samler støv og sendes retur til statskassen. Social- og ældreminister Astrid Krag åbner for at udvide ordningen.

Udgivet: 17/08/2022

Del artiklen:

I forbindelse med finansloven for 2020 blev der afsat penge til, at familier til unge mellem 18 og 23 kunne få støtte til overvågning om natten.

Men nu viser det sig, at en stor del af pengene ikke er blevet brugt men sendt tilbage til statskassen. Det skriver Altinget.

I 2021 var der sat 60 millioner kroner af til det. Af dem blev mere end 44 sendt tilbage til statskassen. Når ordningen er fuldt indfaset, vil der stadig være 20 millioner ubrugte midler årligt.

Enhedslisten er kritiske og vil have udvidet ordningen. Til det siger social- og ældreminister Astrid Krag i en skriftlig kommentar:

”Det er glædeligt, at det ser ud til, at vi kan udvide ordningen, fordi det viser sig, at der er overskydende midler. Derfor skal jeg have en drøftelse med finanslovspartierne for 2020 af, hvordan de overskydende midler skal anvendes,” skriver ministeren i en kommentar til Altinget.

Pengene blev afsat efter en dom fra 2015, der fik flere forældre til børn med svære handicap til at sende dem på døgninstitution, når de blev 18. Det var nemlig ikke længere muligt at få et økonomisk tilskud for tabt arbejdsfortjeneste.

/Høyer

Sidst opdateret: 17/08/2022 - 08:44

Emner: Handicap

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]