Flyttemønstre bidrager til markant stigning i indkomstforskelle – se tallet for din kommune

Tilflytteres indkomster har bidraget til øget ulighed mellem kommuner og landsdele, viser ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Rapporten tager temperaturen på blandt andet ulighed og polarisering i det danske samfund.

Udgivet: 15/06/2022

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Der er store forskelle på indkomsterne i de forskellige kommuner, og nu viser en ny ulighedsrapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, hvor meget flyttemønstre har betydet for udviklingen i den enkelte kommune de seneste ti år.

I toppen af skalaen har tilflytterne til Hørsholm Kommune bidraget med en stigning i den gennemsnitlige disponible indkomst på 6,0 procent i perioden fra 2010 til 2020. I den anden ende af skalaen har tilflytningen i Lolland Kommune bidraget negativt med -1,0 procent af den gennemsnitlige disponible indkomst i samme periode. 2020 er det seneste år, der er indkomstdata fra.

”Der er væsentlige forskelle på indkomsterne i landets kommuner, og den udvikling er taget til over de seneste ti år. Det har flyttemønstrene bidraget til, så Danmarkskortet er blevet trukket endnu skævere end for ti år siden,” siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Vi ser en udvikling, hvor danskerne i højere grad bosætter sig med andre, der ligner sig selv og med samme indkomst. Det betyder, at nogle kommuner bliver markant rigere end andre, hvilket kan være med til at skabe A- og B-kommuner”, siger Lars Andersen.

Største procentvise indkomstfremgange nord for København

Samtidig er der store kommunale forskelle i, hvordan indkomsterne har udviklet sig i perioden fra 2010 til 2020. Det er særligt kommuner nord for København, der har oplevet de største fremgange i de gennemsnitlige disponible indkomster, hvor kommunerne Gentofte og Rudersdal er topscorere med stigninger på cirka 30 procent i de gennemsnitlige disponible indkomster fra 2010 til 2020, mens kommuner som Ishøj og Albertslund har oplevet fremgange på cirka 10 procent.

”De øgede indkomstskel er med til at svække sammenhængskraften i vores samfund, og det går ud over vores forståelse for hinanden på tværs af sociale grupper”, siger Lars Andersen.

I kommunerne Gentofte og Rudersdal var den gennemsnitlige disponible indkomst i 2020 på over 500.000 kroner per person. Kommunerne, hvor den disponible indkomst i gennemsnit er lavest, findes primært på Syd- og Vestsjælland, Fyn og Sydjylland, hvor den i flere kommuner ligger under 300.000 kroner.

Andre konklusioner fra rapporten 'Fordeling & Levevilkår 2022'

  • Formueulighed: Den mest velhavende tiendedel af befolkningen råder over cirka 60 procent af den samlede nettoformue før pension medregnes, mens tallet falder til 46 procent inklusive arbejdsmarkedspensioner. Det er en væsentlig større ulighed, end når det gælder indkomster, hvor 33 procent går til den rigeste tiendedel.
  • Gæld: Fire ud af fem voksne danskere har gæld i et eller andet omfang, men langt færre har større gæld end aktiver og dermed negativ formue. Det drejer sig om én ud af fem.
  • Indkomstmobilitet: Flertallet af de rigeste for ti år siden er også blandt de rigeste i dag. På trods af, at der sker udskiftning i gruppen over tid, er det størstedelen, der går igen år efter år efter år.
  • Geografisk polarisering: Den geografiske opdeling mellem indkomstgrupper er taget til over en længere årrække. Det er særligt den rigeste halvdel af befolkningen, der klumper sig mere sammen. I København og omegnskommuner er segregeringen blandt den rigeste del af befolkningen væsentligt kraftigere end på landsplan.
  • Blandede skoler: For bare ti år siden var der langt flere blandede skoler. Fire ud af ti skoler var dengang blandede, mens det gælder mindre end tre ud af ti skoler i dag. Udviklingen sætter altså sine tydelige spor i de skoler, vores børn går i. Når en skole har elever fra alle indkomstlag, kategoriseres den som blandet.
  • Indkomstudvikling: I 2020 voksede den gennemsnitlige disponible indkomst med 3,8 procent, når der korrigeres for inflation. Fremgangen er bredt funderet og den typiske dansker i midten af indkomstfordelingen oplevede således en fremgang på 4,1 procent. Udviklingen blandt de laveste indkomster halter dog efter resten set over de seneste ti år.
  • Fattigdom: Antallet af relativt fattige børn i Danmark er faldet fra 64.500 i 2017 til 56.500 i 2020. Dog ser vi store kommunale forskelle i udbredelsen af børnefattigdom. I Lolland Kommune er det cirka 1 ud af cirka 10 børn, hvis familie lever under fattigdomsgrænsen, mens det gælder 1 ud af cirka 50 børn i Allerød Kommune.

Sidst opdateret: 15/06/2022 - 07:35

Emner: Flyttemønstre

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]