Henrik Lund bliver fra 1. august ny øverste administrativ chef for den berygtede Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning i Københavns Kommune.

Henrik Lund bliver fra 1. august ny øverste administrativ chef for den berygtede Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning i Københavns Kommune. - Foto: BIF/Københavns Kommune

Berygtet forvaltning får ny direktør

Forvaltningen, som Venstre-politikeren Cecilia Lonning-Skovgaard måtte forlade efter massiv kritik, får nu ny direktør. Han kommer fra en lederpost i Finansministeriet.

Udgivet: 03/06/2022

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Det bliver 44-årige Henrik Lund, der fra 1. august bliver administrerende direktør i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) i Københavns Kommune.

Netop denne forvaltning med ca. 2.000 ansatte har været meget i medierne det seneste års tid, fordi nu forhenværende beskæftigelsesborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) måtte gå som politisk leder af BIF efter kritik for blandt andet frygtbaseret ledelse.

Læs også:
Analyse: Derfor måtte Cecilia Lonning-Skovgaard trække sig som borgmester

I går, torsdag, godkendte Borgerrepræsentationen ansættelsen af Henrik Lund som ny administrerende direktør i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

44-årige Henrik Lund kommer fra en stilling som afdelingschef i Finansministeriet. Her er hans primære ansvarsområder udvikling og modernisering af den offentlige sektor, herunder digitalisering, ligesom han har ansvar for Finansministeriets departements stabsfunktioner.

Henrik Lund er cand. scient. pol. og har lang og bred erfaring fra centraladministrationen.

Han har således tidligere være både kontorchef og afdelingschef i Socialministeriet samt vicedirektør i Socialstyrelsen.

Beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V) siger om ansættelsen af Henrik Lund i en meddelelse:

"Jeg ser meget frem til at få Henrik med på holdet i BIF. Han har en fagligt stærk profil og en bred erfaring og har stået i spidsen for mange store og vigtige projekter og opgaver i sine år i staten. Og ikke mindst har han en god og positiv energi."

Henrik Lund siger om sit nye job i en meddelelse:

"At få mennesker i job og uddannelse er fundamentalt for at skabe vækst i samfundet og for et godt liv for det enkelte menneske. Jeg ser rigtigt meget frem til at være med til at understøtte dette sammen med borgmesteren, udvalget og alle de dygtige og engagerede ledere og medarbejdere i forvaltningen. Det er en opgave, jeg vil gå til med ydmyghed og stort engagement."

Sidst opdateret: 03/06/2022 - 11:29

Temaer: Navnenyt

Emner: Cecilia Lonning-Skovgaard (V), tidl. beskæftigelses- og integrationsborgmester, København, Administration, Københavns Kommune, Forvaltning

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]