Flere borgmestre er chokeret over, at det kan ende med, at kommunerne samlet set skal betale 7,5 mia. kr. tilbage til staten på grund af den kommende midtvejsregulering af kommunernes økonomi.

NB-Økonomi har fra flere kilder fået oplyst efter et stort borgmestermøde tirsdag i denne uge, at regeringen spiller ud med en regning til kommunerne på 7,5 mia. kr. i forbindelse med midtvejsreguleringen.

NB-Økonomi har på den baggrund foretaget en beregning af, hvad det vil betyde for likviditeten for kommunerne, såfremt udmeldingen med de 7,5 mia. kr. bliver til virkelighed.

I den forbindelse har NB-Økonomi på baggrund af beregningerne foretaget en rundringning til de kommuner, der bliver hårdest ramt.

"Jeg tror, vi alle sammen blev rystet, da vi hørte det tal. Det vil påvirke mange kommuner," siger Karsten Längerich (V), der er borgmester i Allerød Kommune.

Regeringen kan godt droppe alle tanker om, at der i tilfælde af en midtvejsregulering på 7,5 mia. kr. også kan blive penge i kommunerne til at følge med den demografiske vækst i antallet af børn og ældre. Det siger flere borgmestre samstemmigt til NB-Økonomi. De adspurgte borgmestre er fra kommuner, der i forvejen er hårdt presset, men ekstraregningen vil gøre den situation endnu værre.

"Demografien bliver udhulet af modpoler til at finde de her besparelser, vi skal ud i," siger borgmester Holger Schou Rasmussen (S) fra Lolland Kommune. "Jeg har kommunaldirektøren med her, det er ved at brænde på hans tunge."

Borgmesteren er ude at køre med kommunaldirektøren på grund af valgkampen om EU-forsvarsforbeholdet. Direktøren har også en kommentar til det scenarie, som kommunen kan se ind i.

"Jeg vil bare supplere Holger. Midtvejsreguleringen er ikke i sig selv et problem. Men sammenligningen med Københavns Kommune viser, at vi har forskellige vilkår," siger Thomas Knudsen, der er kommunaldirektør på Lolland. "Problemet er, at vi ikke har nogen penge at spare op af. Det understreger bare den strukturelle udfordring, vi har i forvejen. Det her forstærker det eksisterende problem."

(Artikel fortsætter under kort)

Presset likviditet kan udløse alvorligt brev fra Indenrigs- og Boligministeriet

Lignende meldinger kommer fra borgmesteren på Langeland. Den fynske kommune vil få barberet knap 72 procent af sin likviditet - hvis de 7,5 mia. kr. bliver effektueret - så kommunen ender med en likviditet på 499 kr. pr. borger.

Det vil udløse et alvorligt brev fra Indenrigs- og Boligministeriet, fordi kommunen dermed har under 1.000 kr. pr. borger. Før en midtvejsregulering ligger kommunen ellers på 1.776 kr. pr. borger målt på likviditet efter kassekreditreglen.

"Vi er tæt på ikke at have nogen likviditet overhovedet. Jeg kan slet ikke se mig ud af det. Så er vi så langt nede, at der er ingenting tilbage," siger en slukøret borgmester Tonni Hansen (SF), fra Langeland Kommune.

Konsekvensen bliver serviceforringelser i nogle af landets i forvejen fattigste kommuner. På Langeland skal man finde besparelser på 35 mio. kr.. Hvis midtvejsreguleringen står til troende, kan kommunalbestyrelsen hæve det tal med 15 mio. kr.

Vil det så ikke gå ud over demografien?

"Jo, jo, jo. Det er helt klart. Det vil både gå ud over børn og ældre, for det er de store områder jo. Det vil betyde centraliseringer og lukninger," fortæller Tonni Hansen.

I Slagelse Kommune er man ligeledes ekstremt presset, så meget at man har genåbnet budgetterne for 2022 for at finde penge. Den slags er ellers normalt helt uhørt, fortæller Knud Vincents (V), der blev valgt som borgmester i november 2021.

Knud Vincents vil gerne vente med at sige noget konkret, før man ved præcis, hvad regningen ender med. Men han vil gerne kommentere generelt på, hvad en sådan regning kunne betyde.

"Der, hvor vi er nu, betyder det allerede noget for velfærden. Jeg har været ude at sige, at en skatteforhøjelse i Slagelse kan blive en del af det værktøj, vi vil bruge," siger Knud Vincents.

Slagelseborgmesteren er samtidigt frustreret over, at han føler, at regeringen siger det ene og det andet om velfærd, uden at pengene følger med.

"Når ministrene går ud og siger, de vil garantere velfærden, så skal de jo sørge for, at pengene følger med ud. I stedet for at give os flere opgaver for færre penge," siger han.