I Danmark har vi et bærende princip om, at alle borgere skal have lige adgang til sundhedsvæsenet. Spørgsmålet er, hvor lige den adgang er, når det kommer til stykket.

Undersøgelser peger nemlig på, at patienter med lavere socioøkonomisk status ikke får lige så meget behandling eller samme sundhedsydelser som andre patienter. Det viser en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed, som NB-Social har set nærmere på.

Rapporten peger på fire temaer, der har betydning for uligheden i sundhedsvæsenet. Det drejer sig om:

I rapporten konkluderer de blandt andet, at patienter med lavere socioøkonomisk status har mindre overskud til at transportere sig, hente medicin og gå til nødvendige kontroller. Samtidig får de også mindre støtte til deres helbred fra deres sociale netværk end øvrige borgere.

Svært at navigere på hospitalet

Det er dog ikke den eneste udfordring. Der er en masse udfordringer på selve hospitalet, der også kan påvirke adgangen for patienter med lavere socioøkonomisk status. Det gælder knappe ressourcer som tid og personalemangel, da patienterne oplever, der ikke er tid til at stille vigtige spørgsmål, såvel som selve organiseringen på hospitalet.

”Særligt patienter med lavere socioøkonomisk status opfatter det som vanskeligt at navigere i sundhedsvæsenet og forstå procedurerne omkring konsultationer, henvisninger og behandlinger. De kan ikke gennemskue, hvor de skal henvende sig, og hvordan de kommer rundt i behandlingssystemet,” siger postdoc Dina Danielsen i en udtalelse. Hun har været med til at udarbejde rapporten.

Patienter med lavere socioøkonomisk status har også relativt svært ved at forstå medicinske udtryk eller andet skriftligt materiale fra sundhedsvæsenet. Det kan føre til misforståelser, eller at patienten ender med at indtage en mere passiv rolle i forhold til sin behandling.

Det er også en udfordring i forhold til selve sundhedspersonalets forventninger til patienten. De forventer, at patienten aktivt tager del i sin behandling i form af eksempelvis selv at booke tider, hente blodprøver, og søge informationer på nettet. I det hele taget være proaktiv. Men den slags ressourcer har patienter med socioøkonomisk status ikke.

Kvinder med handicap eller psykisk sygdom

Det er ikke første gang, vi har skrevet om ulighed i sundhed her på NB-Social. Vi har tidligere kunne fortælle, at markant færre kvinder med udvalgte funktionsnedsættelser følger det anbefalende screeningsprogram for brystkræft sammenlignet med kvinder uden funktionsnedsættelserne.

Dengang sagde overlæge fra Kræftens Bekæmpelse, Janne Bigaard:

“Der er forskel på om man er fysisk syg eller psykisk syg. Nogle af de her personer har svært ved at deltage på grund af fysiske og psykiske forhold, der enten gør, de ikke kommer derhen, eller fordi de er bange. Hvis man er skizofren, så har man jo vrangforestillinger, der gør, at man måske ikke vil hen på det der sygehus. Det kan være, man har så svært et handicap, at man ikke kan medvirke til den tilbudte undersøgelse.”

Generelt om social ulighed i sundhed

Tilbage i 2020 præsenterede Socialstyrelsen en rapport, der viste, at personer med kortere uddannelse oplever mere sygdom, mærker større konsekvenser af sygdommen og dør tidligere end personer med lange videregående uddannelser.

Dengang sagde Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, følgende:

”Vi ser desværre stadig stor ulighed i forhold til, hvem der bliver ramt af sygdom, men også i konsekvenserne af sygdommene i form af tilbagevenden til arbejde og overlevelse. Uligheden viser sig i forekomsten af risikofaktorer som rygning, overvægt, dårligere mental sundhed og multisygdom og også i kontakten til sundhedsvæsenet, fx i forbindelse med deltagelse i screeningsprogrammer,"