Det vil være klogt at sænke forventningerne til, hvor hurtigt de ukrainske kvinder vil finde beskæftigelse i Danmark.

Det skriver Rockwool Fondens Forskningsenhed i en analyse af ukrainske kvinders uddannelses- og arbejdsbaggrund og andre sammenlignelige flygtninges tilknytning til det danske arbejdsmarked.

For "kvinder bruger mere tid på at etablere sig end mænd, bl.a. fordi de i højere grad har en omsorgsfunktion. Det gælder i udpræget grad for de kommende ukrainske flygtninge, fordi mange ankommer alene med deres børn," hedder det i analysen, som NB-Beskæftigelse har set på.

Læs analysen på side 7-9 i dette link.

Som bekendt er det især kvinder med børn og ældre, der flygter fra krigen i Ukraine. Og der er meget, der tyder på, at de hurtigere kan komme ind på arbejdsmarkedet end andre store grupper af flygtninge, der tidligere er kommet til Danmark, vurderer forskerne som udgangspunkt.

De ukrainske kvinder er bedre uddannet end andre flygtningegrupper. De havde en højere erhvervsfrekvens i hjemlandet. Og samtidig har ukrainske kvinder, der tidligere er kommet til Danmark, en større beskæftigelsesfrekvens end andre sammenlignelige nationaliteter, der er kommet hertil enten som flygtninge eller for at arbejde, studere eller blive familiesammenført.

Men - for der er et stort men. For ukrainske kvinder, der kom til Danmark før krigen, tog det dem ti år at nå op på en beskæftigelsesfrekvens på omkring de 70, som det fremgår af grafikken nedenfor (Figur 5). Nu kommer de uden deres mænd, og de kan være traumatiseret af krigen.

Mens de ukrainske kvinderne i grafikken nedenfor altså ikke er flygtninge, kan man i samme grafik kan man se, hvordan det er gået med sammenlignelige nationaliteter, der kom hertil som flygtninge. De kom fra det tidligere Sovjetunionen og fra det tidligere Jugoslavien, der har samme tradition som Ukraine for uddannelse og arbejde. Nederst i grafikken er en stiplet linje, der viser et gennemsnit for helt andre nationaliteter.

Artiklen fortsætter efter grafikken.

Flygtninge skal have mere tid

Rockwool Fonden skriver om de tidligere sovjetiske flygtninge, der efter en langsom start efter ti år kom op på en erhvervsfrekvens på 60 procent:

"Siden 1997 har mere end 1.000 kvinder fra det tidligere Sovjet fået asyl i Danmark eller er blevet familiesammenført til en flygtning fra det tidligere Sovjet. Deres beskæftigelse kan udgøre et mere realistisk skøn for, hvordan det vil gå kvindelige ukrainske flygtninge i Danmark, end dem, der eksplicit er kommet for at arbejde."

"Figur 5 viser, at de kvindelige flygtninge fra det tidligere Sovjet, har en lavere beskæftigelse i de første fem år i Danmark end f.eks. de kvindelige flygtninge fra det tidligere Jugoslavien, men at niveauet er højere end niveauet for flygtninge fra andre lande. Efter syv år overgår beskæftigelsen blandt kvindelige flygtninge fra det tidligere Sovjet niveauet blandt flygtninge fra andre lande og er markant højere 10 år efter ankomst til Danmark."

Tidshorisonten er vigtig

Der er helt afgørende for integrationen, at tidshorisonten er rigtig. Altså, om de ukrainske kvinder skal være i Danmark i to år og så vende hjem, eller om de bliver her i længere tid på grund af krigen, eller fordi de har fået arbejde og er faldet til.

Hvis de skal være her kort, er det en god ide, at de kommer i arbejde hurtigt og lærer dansk til husbehov. Men hvis de skal være her i længere tid, er et godt dansk en betingelse for, at de kan trives i et omskifteligt arbejdsmarked og få andre muligheder end dem, de har i starten, viser tidligere forskning, som Rockwool Fonden har bidraget til.

Lavere sociale ydelser kan betyde, at kvinderne hurtigere går i job, - og alt efter om de ukrainske flygtninge bliver her i kortere eller længere tid, vil det være en fordel eller en ulempe, fremgår det af analysen.

Læs også:

Fakta: Ukrainere har gennemsnitligt 15 års skolegang og uddannelse