Halvdelen af Danmarks kommuner ønsker at slippe for statslig regulering på beskæftigelsesområdet. Men kun fire kommuner får ønsket opfyldt. Flere ønsker staten ikke at slippe fri.

Fra årsskiftet får Aabenraa, Silkeborg, Hillerød og Greve ret til at udfolde sig mere frit og se stort på en stribe statslige regler. Kommunerne skal udfordre og inspirere politikerne på Christiansborg og vise både dem og landets øvrige kommuner nye veje i beskæftigelsesindsatsen.

Det kommende frikommuneforsøg skriver sig ind i historien som et af en stribe forsøg på området. Siden midten af 1980'erne har stort set alle regeringer haft deres egne frikommuneprojekter. Det skriver NB-Beskæftigelse.

Den socialdemokratiske regering med Mette Frederiksen i spidsen har tidligere i sin godt tre år lange regeringstid lavet frikommuneforsøg på henholdsvis ældre- og skoleområdet. Og nu kommer turen igen til beskæftigelsesområdet, som også tidligere har været sluppet lidt fri.

I 2012-14 blev syv kommuner på landsplan undtaget fra reglerne om, hvor ofte ledige skal til samtale eller i aktivering. Og i perioden 2016-20 deltog 11 nordjyske kommuner i et projekt med ambitionen om en mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats. I samme periode har syv nordsjællandske kommuner deltaget i frikommuneforsøg om helhedsindsatser for udsatte borgere på tværs af forvaltninger.

Det får nu flere forskere til at stille spørgsmålstegn ved, hvad man fra politisk side egentlig vil opnå ved at fortsætte forsøgene.

“Der har efterhånden været et hav af frikommuneforsøg. Derfor vil der være nogle, herunder mig selv, der vil mene, at vi efterhånden har lært meget af de tidligere forsøg. Så hvad er det, vi skal lære af endnu et frikommuneforsøg?” spørger Dorte Caswell, der er professor ved Center for Udvikling af Borgerinddragende Beskæftigelsesindsatser (CUBB) på Aalborg Universitet.

“Hvis man skal være lidt flabet, kan man sige, at det her er sådan en on-going proces. Nu tager man endnu en runde med frikommuneforsøg. Og kun fire ud af rigtig mange kommuner får lov at deltage, fordi politikerne i virkeligheden ikke tør slippe styringen," tilføjer Dorte Caswell.

Hvis der for alvor skal skabes forandringer, er det for Caswell afgørende at gøre op med den mistillid, arbejdsløse mødes med i jobcentrene.

“Forskningen i CUBB peger på, at området er præget af tredobbelt mistillid. Der er mistillid til de arbejdsløse, til medarbejderne i jobcentrene og sidst, men ikke mindst, til kommunernes indsats. Og jeg ser frikommuneforsøgene som endnu et led i denne mistillid. Det afspejles i, at kun fire ud af 51 interesserede kommuner bliver udvalgt til forsøget,” fastslår Dorte Caswell.

Langt de fleste erfaringer er positive

Magnus Paulsen Hansen, lektor og arbejdsmarkedsforsker på Roskilde Universitet, har også svært ved at se formålet med endnu et forsøg.

“Det store problem med de her frikommuneforsøg er, at man fra politisk side ikke rigtig har gjort sig tanker om, hvad der skal komme ud af det.”

Fra 2016-20 var Magnus Paulsen Hansen fulgte han som forsker frikommuneforsøget 'Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren.'. Formålet var at udvikle bedre tværgående velfærdsløsninger og dermed øge udsatte borgeres livskvalitet.

“Der er efterhånden en del erfaringer med, hvad der sker, når man i kommunerne bliver undtaget for de her regler. Langt de fleste er jo positive. Det er også årsagen til, at så mange kommuner har budt ind på det næste forsøg”, mener Magnus Paulsen Hansen.

"Pointen er, at vi efterhånden ved, hvad der skal til. Så hvorfor lave flere forsøg?” spørger han.

God ræson i at lade frisættelses-toget rulle videre

Ulf Hjelmar er professor i Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE). De seneste 10 år har han fulgt frikommuneforsøgene og leveret processtøtte, lavet evalueringer og publiceret forskningsbaserede artikler.

For ham har flere forsøg vist positive resultater. Borgerne er mere tilfredse, og medarbejderne er mere motiverede. Det har eksempelvis været tilfælde i forsøg med helhedsorienterede indsatser for udsatte borgere.

Han ser det som naturligt, at fokus nu rettes mod beskæftigelsesområdet de kommende år i forlængelse af velfærdsaftalerne på dagtilbuds-, ældre- og skoleområdet.

Ulf Hjelmar er delvist enig med Dorte Caswell og Magnus Paulsen Hansen i, at den politiske opfølgning på flere tidligere frikommuneforsøg har været mangelfuld. Men han mener, at forsøgene har ændret sig med tiden, og at det er blevet nemmere at følge op i dag.

“Jeg mener, at der er god ræson i at lade toget frisættelses-toget rulle videre på beskæftigelsesområdet. Det tidligere frikommuneforsøg i Nordjylland indeholdt flere anbefalinger, som nu indgår i det lovforberedende arbejde. Derfor synes jeg, det er for tidligt at konkludere, at det ikke fører til noget,” siger Ulf Hjelmar.

Han mener heller ikke, at det kommende frikommuneforsøg kan sammenlignes med tidligere.

“Det kommende forsøg er større og går på tværs af velfærdsområderne på Statsministeriets initiativ. Det er derfor et mere ambitiøst og vidtgående forsøg, og det kan ikke helt sammenlignes med tidligere frikommuneforsøg.”

“Som jeg ser det, er der et stort potentiale på beskæftigelsesområdet, som vi stadig mangler at afdække, og der kan elementerne i velfærdsaftalerne spille ind,” siger Ulf Hjelmar.

NB-Beskæftigelse har uden held forsøgt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S). Han henviser i stedet til Socialdemokraternes beskæftigelsesordfører Henrik Møller. Han er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Retningslinjerne for det kommende frikommuneforsøg ventes i løbet af efteråret. Det første møde skal ifølge NB-Beskæftigelses oplysninger holdes fredag.