Det bliver ikke til noget med en tandlægeskole i Hjørring. Det får regionsrådsformand til at tale om, at regeringen har lavet et løftebrud og givet Nordjylland en narresut.

Det bliver ikke til noget med en tandlægeskole i Hjørring. Det får regionsrådsformand til at tale om, at regeringen har lavet et løftebrud og givet Nordjylland en narresut. - Foto: Katrine Emilie Andersen/Ritzau Scanpix (arkiv)

Kommunal kamp om uddannelser afgøres snart

Snart afgøres det hvilke kommuner, der får glæde af udflytningen af uddannelsespladser. Indtil videre står Hjørring Kommune til at være landet blandt taberne, og det udløser vrede i Nordjylland.

Udgivet: 21/03/2022

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Måske allerede i morgen, tirsdag, kan regeringen præsentere et forlig om udflytning af uddannelsespladser fra de store universitetsbyer til mindre byer. På forhånd ser det ud til, at Hjørring Kommune ikke får en ellers meget ønsket tandlægeskole.

I aften, mandag, mødes Christiansborg-politikere får at forhandle en aftale hjem om udflytning af studiepladser. Og ifølge Politiken er forhåbningen, at man kan præsentere et forlig i morgen, tirsdag.

Det er sluppet ud fra de politiske drøftelser, at Hjørring Kommune ikke som bebudet får en tandlægeskole. Der var ellers indledningsvis blevet afsat 200 mio. kr. til at få bygget en tandlægeskole i det nordjyske. Aflysningen af tandlægeuddannelsen udløser stor vrede:

"Udspillet fra regeringen må jeg betegne som en narresut og glitret papir uden reelt indhold. Man har lagt op til, at der skulle en tandlægeuddannelse til Nordjylland, men har kun afsat 11 millioner om året til uddannelsens drift. Så har man åbenbart aldrig troet på, at det skulle blive en realitet," siger Mads Duedahl (V), der er regionsrådsformand i Region Nordjylland, til Politiken.

Ifølge avisen bliver de 200 millioner kroner tiltænkt en tandlægeskole i Hjørring nu fordelt sådan, at de eksisterende uddannelser på Københavns og Aarhus Universitet tilsammen får 150 millioner kroner til nye studiepladser til tandlæger. 50 millioner kroner går til dyrlægeuddannelsen i Foulum.

"Hvis man oven i det tager pengene, der var afsat til uddannelser i Nordjylland, og flytter dem til Aarhus og København, så sker det modsatte af, hvad man lovede vælgerne. Som minimum må de nu lade de afsatte ressourcer blive i Nordjylland," siger Mads Duedahl til Politiken.

Studiepladser får lov at blive i København

Ifølge IT-Watch får IT-Universitetet i København i den kommende aftale dispensation til ikke at udflytte studiepladser. Til gengæld får IT-Universitetet ikke som ønsket love til at oprette flere pladser i København.

Fakta om udflytning af studiepladser

I maj 2021 præsenterede regeringen udspillet ’Tættere På – Flere uddannelser og stærke lokalsamfund’.

I juni 2021 lavede regeringen en politisk aftale: 'Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark'.

Med i aftalen fra juni, der lægger de overordnede rammer for udflytninger er partierne Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Alternativet og Kristendemokraterne.

Siden har Enhedslisten og Alternativet forladt aftalen, og SF har indikeret, at man måske ville overveje at gøre det samme. Partiernes kritik går på, at aftalen er underfinansieret, altså at der følger for få penge med ud til de nye studiepladser.

Læs også:
Partier forlader aftale om udflytning af uddannelser

Sidst opdateret: 21/03/2022 - 10:54

Emner: Udflytning, Hjørring Kommune, Uddannelse

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]