Flere kommuner og borgergrupper kæmper imod udsigten til, at deres naturområde bliver blandt de 10 nye naturnationalparker, som politikerne på Christiansborg lige nu forhandler om at udpege.

Men i Helsingør havde man faktisk håbet på, at naturområdet Hellebæk ville blive udpeget, skriver TV 2 Lorry.

Men pludselig var de ikke længere på bruttolisten, der nu er skåret ned til 21 naturområder. Og det ærgrede Helsingørs borgmester:

- Det var jo sådan en kold spand vand at få i hovedet, og jeg kunne ikke forstå det, siger Benedikte Kiær, (K), til TV 2 Lorry.

En naturnationalpark er et område, hvor skoven skal stå urørt af mennesker, og i stedet græsses af store dyr som køer, heste eller elge til gavn for biodiversiteten. I Hellebæk Kohave græsser allerede 38 stykker kvæg på 234 hektar stor, men håbet er, at området kunne blive op til 1.000 hektar stort.

Forklaringen på, at Hellebæk er blevet sløjfet, er, at Slots- og Kulturstyrelsen havde påpeget, at der ligger betydelige fortidsminder i hele området. Det er ting som marksystemer og fund fra oldtiden, industrihistoriske kulturarvsspor og gamle stendiger.

Men den begrundelse forstår politikerne i byrådet ikke. For allerede i dag er der stendiger inden for indhegningen, men køerne går ikke rundt på dem, fortæller Benedikte Kiær.

- Køerne kan ikke lide at gå der, så de går der ikke i dag, siger hun.

Helsingør har dog stadig et andet område på listen, Horserød Hegn, men her vil en naturnationalpark være til stor gene, hvis man spørger borgmesteren.

- Det bliver gennemskåret af en meget befærdet vej, som forbinder områderne her i kommunen med busser og med masser af pendlere, så det giver bare ikke nogen mening, når vi allerede har det, de efterspørger, herude ved Hellebæk Kohave, siger Benedikte Kiær til TV 2 Lorry.

Man skal da heller ikke længere væk end til nabokommunen Gribskov for at møde både borgere og politikere, der aktivt kæmper mod overhovedet at få en naturnationalpark.

Tisvilde Hegn og Melby Overdrev er fortsat på bruttolisten over mulige nye naturnationalparker, men her vil kommunen ikke have indhegning og store dyr gående vildt året rundt, som planen er i de nye naturnationalparker.

- Byrådet i Gribskov kommune ønsker ikke hegn i vores skove, for vi mener ikke, at det er til gavn for noget, og det er virkelig til stor skade, for alle de borgere der bruger skovene, lød det i januar fra borgmester Bent Hansen i forbindelse med en demonstration mod naturnationalparken til TV 2 Lorry.

Men i Hellebæk Kohave er de glade for køerne. Faktisk har der gået køer i Hellebæk Kohave de seneste 15 år, men især de seneste tre års tid er det gået fremad for biodiversiteten i området.

Det viser blandt andet undersøgelser, som Københavns Universitet har foretaget, og det skyldes især, at man har skåret kraftigt ned på antallet af græssende køer, så græsningstrykket er blevet meget lavere.

- Vi har jo vist, at det kan lade sig gøre, at der godt kan være en sameksistens her, og hvis vi bare havde fået lov at udvikle videre på det her område, havde det været rigtig dejligt, siger Benedikte Kiær til TV 2 Lorry.

På Christiansborg kan den socialdemokratiske miljøordfører Kasper Roug godt se det underlige i situationen.

- Når man stiller det op på den måde, så er det klart, så er der et paradoks, siger han til TV 2 Lorry.

- Det er klart, det bliver vi nødt til at lytte til, på samme måde som vi også lytter til Forsvaret, der siger, at der er altså nogle øvelsesterræner i Jylland, som de ikke kan undvære, så dem må vi også tage af listen, forklarer Kasper Roug.

Ifølge Kasper Roug er det da heller ikke helt udelukket, at Hellebæk Kohave på et tidspunkt kan blive til naturnationalpark.

- Det er det, vi er ved at kigge på nu. Jeg som lægmand kan jo ikke vurdere det, det har vi fagfolk til, siger han.