For hvert menneske på flugt gemmer der sig en unik historie. Det er de historier, du kommer til at opleve i Flugt.

For hvert menneske på flugt gemmer der sig en unik historie. Det er de historier, du kommer til at opleve i Flugt.

Nyt flygtningemuseum i Sønderjylland får millionstøtte

Danmarks nye museum for flygtningehistorier skal være et formidlingsmæssigt fyrtårn i det danske museumslandskab. Det er baggrunden for, at Nordea-Fonden nu støtter projektet med 25 mio. kr.

Udgivet: 01/12/2021

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Næste år skal Danmarks nye flygtningemuseum Flugt efter planen slå dørene op ved Oksbøl i Sydvestjylland og ambitionerne er store for det nye museum.

Museet, der skal åbne næste sommer, er tegnet af Bjarke Ingels Group (BIG) og forventes at trække 100.000 gæster til årligt.

Museet formidler historien om de 250.000 civile tyskere, der flygtede til Danmark i slutningen af Anden Verdenskrig, hvoraf 35.000 endte i Oksbøllejren. Historien bruges som et afsæt til også at fortælle om de flygtninge, der er kommet hertil fra bl.a. Vietnam, Bosnien og Syrien i nyere tid.

Gennem personhistorier vil formidlingen gøre statistikker og tal til mennesker, og perspektivere og nuancere et af vor tids mest omdiskuterede emner.

Museumsdirektør Claus Kjeld Jensen siger:

"Takket være støtten til udstillingen har vi nu mulighed for at skabe et visuelt og auditivt oplevelsesdesign, som tager gæsterne med ud i hele området omkring museet og samtidig langt ind i emnet. Det er et komplekst tema, vi fortæller om, og det kalder på en innovativ og nytænkende formidling, der levendegør historien og giver plads til samtale."

Museets gæster vil således blive ført rundt i området, hvor Oksbøllejren lå. Bl.a. til der, hvor der dengang var en kirke. Her vil hvide markeringer vise, hvor gæsterne ”træder ind”, og audioguiden aktiverer en lydkulisse, som giver illusionen af at stå i et højloftet kirkerum.

Kirken er bare et af mange eksempler på, hvordan Flugt kommer til at arbejde med et udstillingsdesign, som nedbryder grænserne mellem inden- og udendørsformidling, aktiverer alle sanser, og skaber rum for refleksion.

Christine Paludan-Müller, uddelingschef i Nordea-fonden, fortæller om motivationen bag støtten:

"Flugt er et ambitiøst forsøg på at fortælle flygtningehistorier i et fysisk landskab, der kombinerer kultur- og naturoplevelser. Emnet er højaktuelt, og Flugt vil i de kommende år kunne bidrage til at kvalificere oplevelser og debat om globale konflikter og flygtningestrømme,”

Fakta

FLUGT – Refugee Museum of Denmark åbner i sommeren 2022.

Foruden Nordea-fonden støttes FLUGT af:

Den danske stat, den tyske stat, Varde kommune, delstaten Schleswig-Holstein, Augustinus Fonden, Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond, Volksbund Deutsche Kriegsgräberfürsorge, Michael Jebsen Fonden, Herman Niermann Stiftung og William Demant Fonden.

Sidst opdateret: 01/12/2021 - 10:20

Emner: Hjørring Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]