Borgerne i Dragør Kommune risikerer at få en dyrere vandregning. Det kan ske, fordi Københavns Lufthavn i årevis har brugt giftigt brandskum, viser et notat.

Borgerne i Dragør Kommune risikerer at få en dyrere vandregning. Det kan ske, fordi Københavns Lufthavn i årevis har brugt giftigt brandskum, viser et notat. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix (arkiv)

Rent vand kan komme til at koste kommune dyrt

Det rene drikkevand er alvorlig truet i Dragør Kommune på Amager. I årevis har Københavns Lufthavn holdt brandøvelser med giftigt brandskum. Det kan komme til at koste borgerne 100 mio. kr. at få rent vand i fremtiden.

Udgivet: 10/11/2021

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Den seneste tid har budt på flere eksempler på kommuner, hvor brandøvelser med såkaldte PFAS-stoffer som f.eks. PFOS har forurenet den omkringliggende jord og dyrehold, der har befundet sig i områderne.

Senest viser et notat fra hovedstadens forsyningsselskab Hofor, at drikkevandsforsyningen i Dragør Kommune er ‘udfordret’. Det skriver Jyllands-Posten.

Læs også:
Oprydning efter PFOS bliver ifølge ekspert dyr og besværlig

I notatet har Hofor opstillet flere muligheder for at sikre det rene drikkevand fremover i Dragør. En af mulighederne er at bygge et nyt vandværk med en særlig renseteknik. Det vil koste i omegnen af 100 mio. kr.. En anden mulighed er at føre en direkte ledning med rent vand fra København til Dragør Kommune, hvilket kan koste cirka 75 mio. kr..

Men hvem skal betale for det? Ifølge Hofor bliver det kommunens borgere, der kommer til at betale via højere vandafgifter, men det afviser en af lufthavnens naboer, Jørgen Hagen:

“Jeg vil da ikke betale mere for at få vand – jeg betaler rigeligt i dag. Lufthavnen er synderen, og derfor må lufthavnen også betale regningen,” siger Jørgen Hagen.

Det er Dragørs viceborgmester, Peter Læssøe (Liste T), enig i. Han siger til Jyllands-Posten, at lufthavnen må betale om ikke hele regningen så i hvert fald en del af den:

"Hvis det havde været USA, havde der nok været en retssag i gang for lang tid siden. Lufthavnen bærer selvfølgelig et stort ansvar for den situation, vi er i, og derfor må den også betale i hvert fald en del af regningen.”

Sagen fra Dragør Kommune er nået til Christiansborg, hvor Venstres miljøordfører Jacob Jensen er bekymret:

"Vi har brystet os af, at vi har noget af det bedste drikkevand i verden, og det viser sig så, at vi pludselig ikke længere har det. Det siger jo alt, at vi i sagen om PFOS kun har set toppen af isbjerget," siger Jacob Jensen til Jyllands-Posten..

Læs også:
Forsvaret: Det vil tage over 50 år at rydde op efter forurening

Sidst opdateret: 10/11/2021 - 10:25

Emner: Miljø, Natur

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]