Aalborg Kommune har politianmeldt anklager om voldtægt, afstraffelser og psykisk vold, der skal have fundet sted på Gravenshoved Kostskole. Kommunen drev skolen frem til 1992, hvor den lukkede.

Aalborg Kommune har politianmeldt anklager om voldtægt, afstraffelser og psykisk vold, der skal have fundet sted på Gravenshoved Kostskole. Kommunen drev skolen frem til 1992, hvor den lukkede. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Kommune melder sager fra kostskole til politiet

31 tidligere kostskoleelever har fortalt om krænkelser på Gravenshoved Kostskole til Ålborg Kommune, der var medejer. Sagerne er nu politianmeldt.

Udgivet: 13/10/2021

Del artiklen:

Aalborg Kommune har tirsdag indgivet en anmeldelse til Syd- og Sønderjyllands Politi om voldtægt, afstraffelser og psykisk vold, der skal have fundet sted på Gravenshoved Kostskole.

Det bekræfter skolerådmand i Aalborg Kommune Jan Nymark Thaysen (V).

Også politiet bekræfter at have modtaget en anmeldelse fra Aalborg Kommune om overgreb mod elever på kostskolen.

- Anmeldelsen bliver efterforsket, og vi har pt. ikke yderligere, lyder det i et skriftligt svar.

Kostskolen var ejet og drevet af Aalborg Kommune og Aalborg Amt frem til 1992, hvor den lukkede.

Skolen, der lå i Christiansfeld, var ifølge TV 2 Nord hovedsageligt hjem for børn fra Aalborg.

I alt 31 af kostskolens tidligere elever er gået til Aalborg Kommune med deres historier om deres tid på kostskolen, skriver TV 2 Nord.

Deres udsagn var ifølge Jan Nymark Thaysen så alvorlige, at kommunen besluttede at melde sagen til Syd- og Sønderjyllands Politi.

Ifølge TV 2 Nord lyder vidneudsagnene på, at der blandt andet foregik voldtægter, ydmygelser, vold og indespærring sted på kostskolen.

Henning G. Jensen, der dengang var rådmand for Socialforvaltningen i Aalborg Kommune, siger til TV 2 Nord, at han aldrig har hørt om klager fra eleverne på Gravenshoved Kostskole. Ifølge ham havde kommunen dengang gode erfaringer med skolen.

Sagen fra Gravenshoved er ikke den eneste, der omhandler krænkelser på kostskoler i Danmark.

I slutningen af september kom det frem, at 18 tidligere kostskoleelever fra Havregården i Gilleleje kræver en erstatning fra staten.

Læs også:
Forstander fyret: Overgreb, vold og selvmordsforsøg på kostskole
Læs også:
Fyret forstander fortsætter sit byrådsarbejde

De kræver i alt 5,4 millioner kroner. Det svarer til 300.000 kroner per tidligere elev.

Kravet kommer, fordi der i årevis var problemer med stoffer, fysisk og psykisk vold og seksuelle overgreb mellem eleverne.

11. oktober i år fik 28 mænd, der boede på børnehjemmet Godhavn, tilkendt godtgørelse af staten.

De fik hver 300.000 kroner, fordi de var blevet udsat for misrøgt på børnehjemmet i 1960'erne.

/ritzau/

Sidst opdateret: 13/10/2021 - 10:12

Emner: Aalborg Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]