En 51-årig mand er ved Retten i Nykøbing Falster dømt for groft seksuelt misbrug af en misbruger i behandling.

En 51-årig mand er ved Retten i Nykøbing Falster dømt for groft seksuelt misbrug af en misbruger i behandling. - Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Byrådskandidat dømt for seksuelt misbrug på behandlingscenter

En 51-årig mand, der stiller op til kommunalvalget, er tiltalt for seksuelt misbrug af misbruger i behandling.

Udgivet: 06/10/2021

Del artiklen:

En 51-årig mand, der var ansat på et behandlingscenter for misbrugere, er fundet skyldig i seksuelt misbrug af en kvinde, der var i behandling på stedet. Straffen er tre måneders betinget fængsel.

Det sker tirsdag ved Retten i Nykøbing Falster.

Han får derudover forbud mod at være ansat i eller drive virksomhed, der beskæftiger sig med behandling i de næste to år.

Og så skal han betale 25.000 kroner i erstatning til offeret.

Manden, der har nægtet sig skyldig, har gennem sin advokat udbedt sig betænkningstid i forhold til en eventuel anke.

Han har under retssagen hævdet, at beskyldningerne var opdigtede, og han har stillet sig meget kritisk over for politiets efterforskning.

- Jeg sidder her som en uskyldig mand.

- Jeg kan simpelthen ikke forstå, at politiet ikke har haft hendes telefon inde til en gennemgang. Det er noget af det nemmeste at gå ind og ændre på navne og numre, sagde han.

Men retten fandt kvindes forklaring troværdig. Den har blandt andet lagt vægt på, at det ikke var kvinden selv, der anmeldte forholdet.

Kvinden undrede sig over, at han ikke havde indrømmet deres forhold.

- Så han er ikke engang mand nok til at indrømme, hvad han har gjort. Hold da op, sagde hun tirsdag i vidneskranken.

Det var behandlingscentret, der anmeldte sagen.

Hun forklarede også tidligere tirsdag, at det havde været et frivilligt seksuelt forhold.

Han er dømt, fordi han havde en betroet stilling, hvor han var ansat til at passe på hende.

Under sagen har der været uenighed om en række mails sendt mellem den tiltalte og offeret.

Den tiltalte har hævdet, at de er fabrikerede af offeret, fordi han afviste hendes seksuelle tilnærmelser.

At kvinden skulle havde gjort seksuelle tilnærmelser, og at forholdet var frivilligt, var der ingen tvivl om hos dagens sidste vidne - en 20-årig kvinde, der ligeledes var i behandling på stedet.

Men vidnet hjalp ikke den tiltaltes sag, da der ikke var nogen tvivl om, at forholdet havde fundet sted. Og det alene er altså nok til at dømme den 51-årige.

/ritzau/

Sidst opdateret: 06/10/2021 - 10:01

Emner: Kriminalitet, Guldborgsund Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]