Der er stor forskel på, hvor mange penge kommunerne bruger på jobcentre, hvis man måler det pr. ledig. Enkelte kommunerne bruger dobbelt så mange penge i beskæftigelsesindsatsen på aktivering og administration pr. bruttoledig sammenlignet med de billigste kommuner.

Det viser en analyse foretaget af NB-Økonomi. Her har vi udregnet hver kommunes udgift til aktivering og administration opgjort i forhold til antallet af bruttoledige i hver kommune.

Kommunernes udgifter til jobcentre er kommer i politisk fokus, fordi en række partier mener, at jobcentrene er alt for dyre i drift.

Mens enkelte kommuner bruger op mod 160.000 kroner pr. bruttoledig i kommunen, så ligger andre kommuner helt nede på under 80.000 kr. pr. bruttoledig.

Det er dog vigtigt at bemærke, at en opgørelse af udgifter pr. ledig tegner et dårligt billede af kommuner, som har en succesfuld indsats for at få de ledige i job, fordi udgifterne skal fordeles ud på stadig færre ledige. Modsat vil mens kommuner med en ineffektiv indsats nyder godt af at kunne fordele udgiften ud på de fortsat mange ledige.

Allerød, Silkeborg og Hedensted har de højeste udgifter til beskæftigelsesindsatsen i forhold til antallet af bruttoledige i kommunen, hvor alle kommuner ligger over dobbelt så højt som kommunerne med de laveste udgifter.

Helt i bunden ligger de fynske kommuner Nyborg og Kerteminde, der har de laveste beskæftigelsesudgifter pr. bruttoledig. Ikke langt over ligger Københavns Kommune, der med gennemsnitlige bruttoudgifter pr. ledig på 81.329 kr. pr. indbygger ligger væsentlig under landsgennemsnittet.

Det er til trods for, at kommunen på det seneste er blevet beskyldt fra flere sider om, at man driver en ineffektiv beskæftigelsesindsats, og at det er for dyrt at få en ledig i job.

På landsplan bruger kommunerne 106.781 kr. pr. indbygger på administration og aktivering pr. bruttoledig i kommunen.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Tallene skal tages med forbehold

Opgørelsen skal tages med det væsentlige forbehold, at en høj udgift pr. bruttoledig kan være tegn på, at man har få ledige i kommunen, eller at man bruger mange penge pr. ledig, fordi man har indsatser, der får folk i job.

Hvis man eksempelvis bruger mange penge og samtidig får mange folk i job, så vil det øge udgifterne og nedbringe antallet af ledige, hvilket dermed vil øge beskæftigelsesudgiften pr. ledig i opgørelsen.

Omvendt kan et lavt tal også betyde, at man ikke bruger særligt mange penge eller har en høj ledighed, og dermed vil en svag beskæftigelsesindsats resultere i en lav udgift pr. bruttoledig.

Dermed behøver et højt tal ikke være ensbetydende med, at man driver en ineffektiv beskæftigelsesindsats, ligesom et lavt tal ikke nødvendigvis er ensbetydende med en effektiv indsats.

Læs hele artiklen på NB-Økonomi.