I mange kommuner står usolgte byggegrunde og bliver mere og mere et vildnis. Men går de uplejede byggegrunde hen og bliver bevaringsværdig natur, kan det blive et problem for kommunen.

Den udfordring tager man nu på sig i Ringkøbing-Skjern Kommune. Kommunen med sloganet 'Naturens Rige' vil ikke lade naturen gå sin gang på omkring 100 hektar byggegrunde.

De enkelte grunde i den vestjyske kommune ligger ifølge kommunen næsten urørte hen og venter på, at interesserede borgere eller erhvervsdrivende skal købe en grund og bygge på den.

Indtil en salgskontrakt er underskrevet har kommunens Vej og Park-afdeling hidtil slået græsset på grundene og holdt småtræer og buske nede, for at forhindre, at arealerne ligger uberørte hen, vokser til, springer i skov og bliver så forvildede, at de med tiden udvikler sig til såkaldte §3-områder.

"§3 i Naturbeskyttelsesloven omhandler egentlig beskyttede naturtyper, som f.eks. enge, overdrev, heder, søer og vandhuller. Men lader vi en byggegrund ligge, vil den også med tiden blive erklæret et §3-område, og så kan vi ikke sælge grunden til nybyggeri," forklarer Niels Peter V. Lauridsen, fagchef for Land, By og Kultur i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Omlægges hvert 6. år

På den baggrund har Økonomiudvalget besluttet at ændre driftsformen på kommunens bolig- og erhvervsarealer. Det betyder, at praksis ændres fra, at arealerne bliver slået forår og efterår til, at arealerne nu vil blive omlagt hvert 6. år.

"Det betyder i praksis, at vi i rul af seks år omlægger arealerne og sår vilde blomsterblandinger, hvorefter vi lader græs og blomster gro. I samarbejde med biologerne vil vi måske slå områderne én gang årligt for at forhindre trævækst, men ellers får en byggegrund lov at passe sig selv, indtil den bliver solgt – eller indtil der er gået seks år, siden den sidst blev omlagt," forklarer Niels Peter V. Lauridsen.

Han fortæller, at omlægningen kommer til at foregå i etaper og medgiver, at det netop i Naturens Rige er et paradoks, at kommunen nu vil omlægge byggegrundene hvert sjette år for at sikre, at naturen ikke overtager arealerne. Men forklarer:

"De grunde har kommunen jo købt som et led i den større planlægning for at være sikker på at have byggegrunde til rådighed i de områder, hvor kommuneplanen tillader byggeri, og hvor strategien for grundudvikling forudsiger, at der vil ske vækst. Derfor er det ikke på de bynære byggegrunde, at naturen skal have lov at brede sig uhæmmet, og derfor er vi nødt til at sikre, at byggegrundene ikke springer i §3-områder."

Blomster og bier

Ringkøbing-Skjern Kommune deltager i Miljøministeriets konkurrence om at blive Danmarks Vildeste Kommune, og politisk er der et ønske om at lade biodiversiteten få bedre rammer på de kommunale grunde, hvor det er muligt.

Derfor bliver de kommunale byggegrunde sået til med vildtblomsterblandinger, så naboerne til byggegrundene har noget kønt at kigge på – og så insekter og smådyr har bedre levevilkår.

"Vores biologer kigger på, hvilke blomsterblandinger, der bedst egner sig til at så ud på byggegrundene," fortæller Niels Peter V. Lauridsen og tilføjer, at der kan være steder, hvor lokale naboer har listet sig til at inddrage kommunale byggegrunde til f.eks. boldbaner, hvor kommunen kan vælge at så blomsterblandingerne uden om en midlertidig boldbane.

Samtidig laver kommunen driftsaftaler om de kommunale byggegrunde, der for tiden er udlejet til f.eks. rideklubber, igen for at sikre, at arealerne fortsat er salgbare som byggegrunde og ikke har udviklet sig til §3-områder.

Fakta om §3-områder

De såkaldte §3-områder er beskyttede naturtyper som f.eks. ferske enge, overdrev, strandenge og strandsumpe, heder, søer og vandhuller, vandløb, samt moser, kær og lignende.