Forslagene har været mange og enslydende i kritikken af jobcentrene, som har taget fart i de seneste par uger: Jobcentrene skal lukkes. Der skal strammes op om rådighedsreglerne. Og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil se på, 'om opgaverne ligger de rigtige steder.'

Nu reagerer tre kommunale chefer på kritikken.

"Den offentlige debat handler stort set udelukkende om alt bøvlet og det bureaukratiske ved en ufattelig omfattende beskæftigelseslovgivning," siger Eik Møller, kommunaldirektør i Ballerup Kommune, til NB-Beskæftigelse.

"Men jobcentrene bliver aldrig bedre end den regulering, der er vedtaget, og som Folketinget beslutter. Jo mere detaljeret, jo flere fejl. Det er utrolig belejligt at kritisere jobcentrene, når der mangler arbejdskraft, men det er simpelthen for nemt at lave den super-super simple kobling, at det er jobcentrenes skyld," siger han.

Eik Møller erkender, at der bestemt er ærgerlige eksempler på en for stram kommunal fortolkning af reglerne, og at der har været og er eksempler på meningsløshed, men Christiansborg politikerne burde se lidt mere på, hvad de selv har besluttet.

"Vi hører, at medarbejderne ikke er dygtige nok, og at jobcentrene er forfærdelige, men det er politikerne på Christiansborg, der over de seneste 10 års tid har skabt et bureaukratisk og rigidt 'monster'. Man skal vide, at når man forsøget at millimeterretfærdiggøre et højt detaljeringsniveau, så er der nogle sideeffekter - og ikke mindst i en højkonjunktur."

Politikere har fritaget en del for at stå til rådighed

Kritikken går på, at jobcentrene ikke er gode nok til at skaffe arbejdskraft på et arbejdsmarked, der skriger på den. Især i servicebranchen. Hoteller, restauranter, rengøring.

Men der er simpelthen for mange procedurer indbygget til, at jobcentrene kan anvise arbejde fra den ene dag til den anden, selvom de ledige skal stå til rådighed fra den ene dag til den anden, mener Eik Møller.

Det er arbejdsmarkedschef i Holstebro Kommune, Søren Landkildehus, enig i. Politikerne har også lavet lovgivning, der fritager jobparate ledige for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Jobcentret i Holstebro er et godt eksempel. Her var der i begyndelsen af september omkring 700 jobparate ledige tilmeldt. De 600 var medlemmer af en a-kasse, og 100 fik en af kontanthjælpsydelserne. Men kun mellem hver tredje og hver fjerde kunne sendes i arbejde fra den ene dag til den anden.

"Dels er der et stort flow, hvor dem, der er inde i dag, er ude igen i morgen. Men samtidig er der også nogle, der har en fritagelsesmarkering og ikke skal stå til rådighed. Det er politisk besluttet, at hvis man for eksempel har udsigt til et job inden for seks uger eller er i uddannelse på dagpenge, så skal man ikke stå til rådighed."

Når man ikke skal stå til rådighed, skal man hverken søge job eller tage imod tilbud fra jobcentret - og altså heller ikke møde på nyt job med dags varsel, som kravet ellers er i loven.

Det er en af beskæftigelsesminister Peter Hummelgaards (S) store successer, at mange flere er gået i gang med at uddanne sig, men det koster på det aktuelle arbejdsudbud - altså hvor mange, der står til rådighed for et job her og nu.

Anviser sjældent job direkte

Det var en historie i Berlingske, der for et par uger siden skruede helt op for kritikken af jobcentrene. Artiklen handlede om et rengøringsfirma i København, der manglede flere hundrede medarbejdere. Jobcentret sendte en liste på 80 kandidater, og firmaet endte med at ansætte to fra jobcentret.

Selvom sagen i København så helt grotesk ud, mener arbejdsmarkedschef i Norddjurs Kommune, Erik Holck Hansen, at det samme kunne ske i andre kommuner. Og det handler ikke kun om regler, men også om at bevare det gode forhold til virksomhederne. For de er ikke interesserede i at få ledige henvist, der ikke vil have jobbet.

"Vi er meget tilbageholdende med at sende folk ud til arbejdsgivere, som de ikke har lyst til at være hos. Vi risikerer jo, at arbejdsgiveren hurtigt står uden arbejdskraft igen, for hvis man ikke gider, kan man jo melde sig syg," siger Erik Holck Hansen.

"Derfor er vi optaget af at sende folk ud, der er motiverede. Men hvis hvis arbejdsgiveren siger, at vi bare skal sende 'de bedst mulige’, skal vi nok tage dialogen. Om vi gør det ene eller det andet, har meget at gøre med den forudgående dialog med arbejdsgivere, for vi risikerer også, at arbejdsgiveren holder op med at bruge os."

Alle ledige kan blive tilbudt alle job i Norddjurs, og også dimittender med lange uddannelser bliver bedt om at søge ledige rengøringsjob.

"Der er vi relativt firkantede. Vores grundholdning er, at der ikke er noget, man kan være overkvalificeret til i et job, man får løn for. Det kræver nogle gange en dialog, men de fleste er indforståede. Nogle af dimittenderne opdager også, at de får nogle værktøjer og kendskab til arbejdsmarked på den måde."

Anviser I nogensinde til job, hvor I siger, at det her job SKAL du tage?

"Det er der godt nok langt imellem. Det er ikke ideelt," siger Erik Holck Hansen.

Næsten samme svar får vi fra Holstebro:

"Det sker stort set aldrig," siger Søren Landkildehus.

A-kasser skal sanktionere dagpengemodtagere

Jobcentrene er i debatten blevet kritiseret for at bruge for få sanktioner over for ledige, der ikke 'har lyst' til et job. Men her melder cheferne hus forbi, for det er ikke deres opgave at sanktionere dagpengemodtagerne, og de udgør langt den største del af de jobparate ledige.

Mens kommunen skal sanktionere jobparate kontanthjælpsmodtagere, der ikke står til rådighed, er det a-kasserne, der skal sanktionere dagpengemodtagerne. Kommunerne skal dog underrette a-kasserne, hvor der kan være tvivl om rådigheden.

Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) har i flere år ment, at a-kasserne sanktionerer for få af de medlemmer, som ifølge jobcentrene ikke står til rådighed for arbejde. Den kritik deler flere kommuner, mens a-kasserne afviser.

Holstebros Søren Landkildehus mener, at kritikken af jobcentrene er en grundlæggende misforståelse af jobcentrenes rolle.

"Og her bliver det spændende," siger han.

"For der er arbejdskraftens villighed til at tage job. Der er a-kassens villighed til at sanktionere medlemmer, og der er virksomhedernes ønske om selv at bestemme, hvem de har ansat. Og lige midt i denne suppedas, lige i øjet, er jobcentrene, som har en faciliterende rolle i alt det. Og hvem er det der får skylden? Det gør jobcentrene."

Læs hele historien på NB-Beskæftigelse.