Vil det hjælpe erhvervslivet i Esbjerg, hvis der i kommunalbestyrelsen kommer et decideret erhvervsudvalg? Ja, mener to lokalpolitikere, men borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) tøver.

Vil det hjælpe erhvervslivet i Esbjerg, hvis der i kommunalbestyrelsen kommer et decideret erhvervsudvalg? Ja, mener to lokalpolitikere, men borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) tøver. - Foto: Esbjerg Kommune

Principiel debat om politisk udvalg

Fremmer det vækst og erhvervsudvikling, hvis erhvervslivet får sit eget politiske udvalg i kommunalbestyrelsen? Det er der en interessant debat om lige nu i det sydjyske.

Udgivet: 14/09/2021

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Hvor stor betydning har det, at der i kommunalbestyrelsen er et udvalg, som ene og alene har fokus på at fremme det lokale erhvervsliv?

Det spørgsmål debatteres lige nu i Esbjerg Kommune ifølge JydskeVestkysten. Her har lokalpolitikere fremsat et forslag om, at kommunalbestyrelsen skal have et decideret erhvervsudvalg. Fortalerne for forslaget peger blandt andet på, at Sønderborg Kommune har haft succes med at oprette et erhvervsudvalg.

Sønderborg er i dag placeret som den 15. bedste, når det kommer til erhvervsvenlighed, i Dansk Industris undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2021. Det er et stort hop op ad på listen siden 2016, da Sønderborg Kommune lå helt i bund med landets ringeste erhvervsklima, skriver JydskeVestkysten.

Den store fremgang i Sønderborg i erhvervsvenlighed hænger sammen med oprettelsen af et erhvervsudvalg i kommune på Als. Det forklarer formanen for erhvervsudvalget i Sønderborg Gerhard Bertelsen (Slesvigsk Parti):

"Før 2014 havde vi et erhvervs- og kulturudvalg, men det er afgørende, at man ikke blander tingene sammen. Erhverv er den største indtægtskilde - det bringer vækst, og det skal man fokusere helhjertet på," siger Gerhard Bertelsen til JydskeVestkysten og fortsætter:

"I dag har vi et erhvervsudvalg, der koncentrerer sig om erhvervsfremme og erhvervsvenlighed, og det er vigtigt, at området konstant prioriteres, og at man holder snor i indsatserne og foretager opfølgninger, så vi vedligeholder vores gode omdømme og arbejder med de punkter, hvor vi står svagt."

Ifølge avisen besøger erhvervsudvalget i Sønderborg ved hvert udvalgsmøde en virksomhed. Og borgmesteren, kommunaldirektøren og udvalgsformanden holder løbende møder med 12-15 erhvervsfolk ad gangen.

Læs også:
Jysk kommune igen kåret som bedst i lokal erhvervsvenlighed

De gode erfaringer fra Sønderborg får ikke Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) til umiddelbart at købe ideen om at oprette et decideret erhvervsudvalg i Esbjerg.

"Der vil komme et forslag til ny udvalgsstruktur formentlig allerede på det kommende økonomiudvalgsmøde, og herefter vil forslaget blive drøftet i de politiske grupper. Man kan sagtens tænke udvalgsstrukturen anderledes, end vi gør i dag, men i min optik er det ikke givet, at erhvervsindsatsen bliver bedre af at nedsætte et nyt udvalg," siger Jesper Frost Rasmussen til JydskeVestkysten.

Sidst opdateret: 14/09/2021 - 13:55

Emner: Erhvervsliv, Esbjerg Kommune, Sønderborg Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]