Med et forventet behov for 26.000 ekstra plejeboliger inden 2030, skal der bygges plejeboliger for milliarder. Det giver kommunerne en meget tydelig anlægsudfordring, som de på ingen måde kan finansiere via deres anlægsbudgetter, hvis budgetterne forbliver uændrede.

Dette pres har fået en del kommuner de seneste to år til at løbe foran og sælge grunde til private investorer, der sammen med private plejeleverandører etablerer friplejehjem, skriver OPS-Indsigt.

Gevinsten ved et friplejehjem er, at kommunernes anlægsbudgetter ikke på nogen måde påvirkes. Det vil sige, at kommunen får et helt nyt plejehjem inden for kommunegrænsen uden selv at skulle have hverken det drifts- eller byggeøkonomiske ansvar.

Modellen har trods en del modstand mod private plejeleverandører i såkaldt røde kommuner alligevel fået flere presset til at beslutte sig for et friplejehjem med privat plejedrift. Senest i Kerteminde Kommune.

Et velfærdspolitisk kinderæg

Men nu ser det ud til, at der findes et alternativ, hvor byggeriet af et plejehjem fortsat finansieres af privat kapital, men sagtens kan drives af en kommunal plejeleverandør.

I Herlev Kommune har kommunalbestyrelsen nemlig vedtaget en plan for byggeri af et udvidet plejecenter med 192 nye plejeboliger integreret i et helt nyt bymiljø med 100 livsstilsboliger målrettet både familier og bofællesskaber for personer over 50, samt et mindre butiksområde.

Det hele opføres i et OPP-samarbejde med PensionDanmark som investor og bygningsejer.

”Det er et velfærdspolitisk kinderæg, hvor PensionDanmark for det første investerer i en efterspurgt kommunal velfærdsopgave, dernæst beholder vi plejedriften inden for vores egen velfungerende organisation og endelig medvirker modellen til, at give nogle sikre langsigtede afkast til pensionsopsparer hos PensionDanmark,” siger kommunaldirektør i Herlev Jesper Zwisler til OPS-Indsigt.

Og netop medlemmerne af PensionDanmark og deres alderdom har været drivende, for at Pension Danmark er gået ind i det her OPP med Herlev kommune. Det fremgår af en pressemeddelelse fra PensionDanmark.

Her kalder administrerende direktør i PensionDanmark, Torben Möger Pedersen, projektet både nyskabende og en helt oplagt investering for PensionDanmark som arbejdsmarkedspensionsselskab.

”Vi har en mission om at bidrage til en sund og tryg alderdom for vores medlemmer, og vi tror, at det projekt, vi nu sætter i søen i Herlev, kan skaleres og udbredes til kommuner over hele landet," siger Torben Möger Pedersen.

Kommunen har anvisningsretten

Projektet i Herlev er interessant, fordi modellen, hverken er et traditionelt byggeri af et plejehjem, hvor der bygges almene plejeboliger i samarbejde med et almennyttigt boligselskab, eller et byggeri af et friplejehjem, hvor både bygningsejer og plejeleverandør er forankrede i den private sektor omkring et friplejehjem.

Der er på den led tale om en tredje model – et alternativ til de to gængse. Men hvilke konsekvenser har det for deponeringsreglerne og kommunens anvisningsret, som er blandt de begreber, der ofte er trukket frem i debatten om friplejehjem?

”Vi skal kun deponere for ti års drift af servicearealerne, borgerne lejer jo boligerne af PensionDanmark, så for kommunen er det en overskuelig deponeringsomkostning,” siger Jesper Zwisler.

Herlev Kommune lejer sig altså ind hos PensionDanmark i bl.a. et nyt multihus, hvor man vil have en række offentlige faciliteter som sygeplejeklinik, genoptræning og rådhusfunktioner. Mens de enkelte plejeboliger vil blive udlejet til kommunens ældre, af PensionDanmark, men anvist af kommunen via den aftale, der er indgået mellem kommunen og PensionDanmark.

Dette er markant anderledes end ved et friplejehjem, hvor kommunen ikke har anvisningsretten og også slipper uden om deponeringsreglerne.

Giver flere kort på hånden

Men hvordan er denne model egentlig opstået?

”Vi arbejder ud fra kundernes behov,” siger Marius Møller, der er ejendomsdirektør i PensionDanmark, da OPS-Indsigt henvender sig og spørger ind til denne alternative model.

”Hidtil har man kun kunnet lave almene plejehjem og friplejehjem, men så har vi iagttaget, at der er kommuner, der har andre behov,” siger Marius Møller.

Med andre ord PensionDanmark har ligesom så mange andre aktører i den private sektor blot afdækket deres marked og her fundet et behov blandt kommunerne for et alternativ til friplejehjem.

”I tilfældet Herlev Kommune har vi set på, hvordan kan vi opfylde det kommunen vil, herunder hvordan de både kan leje sig ind på servicearealerne og samtidig drive en kommunal pleje. Det resulterede i, at vi kom frem til 'Herlev-modellen', siger Marius Møller til OPS-Indsigt.

For ham at se har PensionDanmark blot fået flere kort på hånden, når de skal mødes med kommunerne, for pensionsselskabet tilbyder stadigvæk at investere i friplejehjem.

”Herlev-modellen supplerer friplejemodellen på den måde, at i de kommuner som gerne vil have et friplejehjem, der har vi et samarbejde med Diakonissestiftelsen som plejeoperatør, men hvor kommunen gerne vil selv vil beholde plejedriften i egen organisation, kan vi tilbyde Herlev-modellen. Så vi har begge dele,” siger Marius Møller

Marius Møller understreger, at man har fået 'Herlev-Modellen' godkendt af Indenrigs- og Boligministeriet som en gangbar ny tredje model, man kan bygge efter plejehjem i Danmark.