Det er en virkelig god idé, at regeringen i en ny reform foreslår, at 20.000 indvandrere i kontanthjælpssystemet skal i aktivering. Men at sende dem i nyttejob er et stort tilbageskridt i forhold til den udvikling, der har været de seneste mange år, lyder det fra en konsulent, der har arbejdet i beskæftigelsesbranchen i tyve år.

"Jeg er ikke glad for nyttejob i en tid, hvor vi har en stor jobomsætning, og vi igennem lang tid har udviklet en faglighed til at etablere de rigtige forløb, der kan føre til arbejde," siger Lars Larsen, der er partner og konsulent i LG Insight til NB-Beskæftigelse.

Lars Larsen arbejder både med konkrete projekter i kommunerne og deltager i forskning om beskæftigelse i et samarbejde med Københavns Universitet og VIVE - Det nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

"Jeg forstår ikke, at de skal løbe rundt i parker og på strande i stedet for at arbejde i supermarkeder, kiosker og restauranter. Når de siger, at nyttejob skal være et starter-forløb, må vi sige, at den slags har vi længe lavet med virksomhederne. Jeg håber, at kommunerne trækker lidt på skuldrene af det her med nyttejob og fortsætter med den indsats, de har gjort for andre personer, som kan hjælpes til at have få timers arbejde om ugen," siger Lars Larsen.

KL-formand og borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard (S), og borgmester i indvandrer-kommunen Ishøj, Ole Bjørstorp (Ishøjlisten) ligger på linje med Lars Larsen. De kan ikke se nogen fidus i at sende blandt andre ledige indvandrerkvinder ud i nyttejob, sagde de forleden til DR.

Kommunerne har lange, mange og ikke særligt gode erfaringer med nyttejob. Og forskningen viser, at det er det tætte samarbejde med især private virksomheder, der giver lønnede timer eller endda et fuldtidsjob til ledige på kanten af arbejdsmarkedet efter en fokuseret indsats.

"Jeg har arbejdet med det her i tyve år, hvor det startede med sy-værksteder, og det handlede om, at borgeren skulle komme og sidde på en stol og udstå sin samfundspligt. Den strategi er kommunerne heldigvis kommet meget langt væk fra, men nu ser det ud til, at det ikke er kvalitet, der er fokus på, men pligt," siger Lars Larsen til NB-Beskæftigelse.

For få i arbejde

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) lægger vægt på, at nyttejobbene skal ændre indvandreres opfattelse fra at være en forsørgelseslogik til at være en arbejdslogik. Han anerkender, at aktiveringen af 20.000 indvandrere i nyttejob ifølge regeringens egne beregninger kun vil øge arbejdsudbuddet med 250 personer.

"Det synes jeg er lige lovlig uambitiøst," siger Lars Larsen.

Han fortæller om et projekt på Lolland-Falster, hvor 15 procent af deltagerne, der alle er på kanten af arbejdsmarkedet, har fået job. Herunder også flygtninge og indvandrere.

"Finansministeren var fremme forleden og talte om, hvor godt det ser ud. Der er en jobomsætning på arbejdsmarkedet, også af ikke-faglærte. Når kommunerne i den situation har et godt samarbejde med virksomhederne, vil de gerne tage nogle, der måske kan arbejde i to-tre timer og efterhånden får lidt flere opgaver og måske ender med at komme op på 15 timers arbejde om ugen."

Overrepræsentation af ikke-vestlige kvinder

Regeringen har især fokus på indvandrerkvinder, der har været længe i kontanthjælpssystemet. Og de er tydeligt overrepræsenteret i statistikken.

Ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet udgør ikke-vestlige kvinder en fjerdedel (25 procent) af alle, der har modtaget kontanthjælpsydelser i over ti år.

Det er en stor overrepræsentation, da ikke-vestlige kvinder i alt kun udgør fem procent af befolkningen. Kvinder fra Mellemøsten og et par asiatiske lande, de såkaldte MENAPT lande, udgør næsten to tredjedele af gruppen. De udgør kun to procent af kvinderne i Danmark.

Forstå tabellen

I første kolonne i tabellen nedenfor ses andelen af ikke-vestlige og MENAPT kvinders andel af befolkningen mellem 18-65 år. I anden kolonne, hvor stor en andel kvinderne udgør af alle kontanthjælpsmodtagere, og i tredje kolonne hvor stor en andel, de udgør af personer, der uafbrudt har modtaget kontanthjælp i mere end ti år.

Det er dog langt fra sikkert, at disse kvinder kan aktiveres i 37 timer om ugen.

Få hele historien på NB-Beskæftigelse (Kræver abonnement)