Christina Yoon Petersen er ny journalist på NB-Økonomi. Udiver journalistuddannelsen er hun også uddannet som revisor.

Christina Yoon Petersen er ny journalist på NB-Økonomi. Udiver journalistuddannelsen er hun også uddannet som revisor.

NB-Medier styrker redaktionen med talstærk journalist fra Ribe

Ny journalist på NB-Medier er revisoruddannet og har i mange år arbejdet med EU-regnskaber, inden hun blev journalist på Herning Folkeblad og Sjællandske Medier.

Udgivet: 01/09/2021

Del artiklen:

NB-Medier styrker her fra første september redaktionen med ansættelse af journalist Christina Yoon Petersen, der udover en journalistuddannelse også er uddannet revisor. Derudover har hun erfaring med lokaljournalistik fra sin uddannelse på Herning Folkeblad og aktuelt fra Sjællandske Mediers lokalredaktion i Odsherred.

"Christina har de helt rigtige kompetencer til at opfylde vores mission om at basere vores journalistik på fakta med et solidt ben plantet i virkeligheden frem for Slotsholmens spinunivers," siger chefredaktør Arne Ullum fra NB-Medier, der udgiver NB-Økonomi og tre andre nichesites heriblandt NB-Kommune.

Christina Yoon Petersen, der er 40 år og bosat i Ribe, kommer til at arbejde ud fra NB-Mediers redaktion i København. Inden hun gik i gang med journalistikken, har hun arbejdet som revisor og drevet sit eget rådgivningsfirma, der hjalp især forskningsvirksomheder med regnskaber til EU's fonde.

"Jeg søgte hos NB-medier, da jeg længe har interesseret mig for at gå mere kritisk til kommunerne og deres økonomi. Det er i kommunerne mange af de offentlige kroner ligger, det er også her, beslutningerne påvirker velfærden. Men der er stort set ikke noget kritisk journalistik om kommunerne. Det undrer mig sammenlignet med de få procent af økonomien omkring finansloven, som giver bred mediedækning," siger Christina Yoon Petersen.

Hun er gift med folketingsmedlem Henrik Dahl fra Liberal Alliance. Som en konsekvens af NB-Mediers etiske regler vil Christina Yoon Petersen ikke dække emner, som Liberal Alliance har en direkte interesse i.

Læs også:
Ombudsmand skal tage stilling til udelukkelse af medier ved pressemøde om kommuneaftale

Sidst opdateret: 31/08/2021 - 12:55

Emner: NB-Medier, Nyt om NB-Medier

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]