Tre søstre forlanger nu erstatning af kommune for tort efter at være blevet tvangsfjernet. Hjørring Kommune er parat til at gå i retten.

Tre søstre forlanger nu erstatning af kommune for tort efter at være blevet tvangsfjernet. Hjørring Kommune er parat til at gå i retten.

Kommune bliver sagsøgt efter tvangsfjernelser

Tre søstre blev tvangsfjernet på baggrund af en falsk anmeldelse. Nu vil de have et historisk højt beløb for tort og fører retssag mod kommune.

Udgivet: 16/08/2021

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

En tragisk sag med tvangsfjernelse af tre piger bliver nu fulgt op af en retssag. De tre piger vil hver især have 100.000 kroner for tort, da de og deres familie mener, at de blev tvangsjernet uden grund og har været gennem frygtelige år.

Tre piger i alderen 4, 11 og 14 år blev tvangsanbragt af Hjørring Kommune i sommeren 2018. Det skete ifølge Nordjyske på baggrund af en anonym underretning til kommunen. Heri blev det hævdet, at døtrenes far skulle have lovet en af døtrene væk for en nat som betaling for en bil.

Politiet undersøgte sagen, men fandt ifølge Nordjyske i løbet af ti dage ud af, at der var tale om en falsk anmeldelse. Men Hjørring kommune kørte på med tvangsanbringelse af de tre søskende, og de var ifølge avisen de næste to år gennem et hæsligt og kaotisk forløb med adskillelse og mange skift i anbringelsessteder. Først i december 2019 fik forældrene - to af døtrene tilbage, og den sidste fik de først igen i foråret 2020. Det har forældrene Henrik og Linda Bom i Sindal fortalt om i Nordjyske.

Ovenpå tvangsfjernelserne vil familien Bom nu have erstatning og kører derfor en retssag her i efteråret mod Hjørring Kommune. De forlanger at få en erstatning for tort på 100.000 kroner til hver af de tre døtre. Det er nogle historisk set store beløb, når man ser på, hvad der hidtil typisk er blevet udbetalt i den slags sager. Men familien Boms advokat, Julia Jensen, vurderer, det er helt på sin plads.

"Pigerne trivedes før anbringelsen, de mistrivedes under anbringelsen, og de trives igen efter anbringelsen. Og det kan verificeres. Spørgsmålet er, hvordan retten forholder sig til det," siger Julia Jensen til Nordjyske.

Avisen har forsøgt at få en kommentar fra Hjørring Kommune, men kommunen henviser til, at den har tavshedspligt, og at der er tale om en verserende retssag.

Læs også:
Ministerens hemmelige tal: Én ekstra anbringelse om året pr. kommune

Sidst opdateret: 16/08/2021 - 10:41

Emner: Jura, Hjørring Kommune, Tvangsfjernelser

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]