23 kommuner kan glæde sig over, at de allerede i år vil få udbetalt et stort beløb, der skal dække en del af den stigning i ledigheden, de havde i 2020 som følge af coronakrisen.

Eksempelvis får Tårnby Kommune 30 millioner, og Dragør Kommune får over 7 millioner kroner. De to kommuner har været særligt hårdt ramt af stigninger i ledigheden på grund af den manglande aktivitet i Københavns Lufthavn og den manglende turisme til København.

Men selvom de to hovedstadskommuner sammen med 21 andre kommuner har fået et gedigent plaster på såret, så kan de komme til at få en udfordring med at finansiere den høje ledighed, fordi ledigheden på landsplan udvikler sig meget forskelligt.

Der er således intet mindre end 35 kommuner, der til trods for coronakrisen nu har den laveste ledighed siden finanskrisen, mens andre kommuner især i hovedstadsområdet stadig hænger tungt i bremsen. Fordi kommunerne som udgangspunkt ikke kompenseres enkeltvis for stinginger i ledigheden, kan det betyde, at en række kommuner kan blive klemt af den ulige geografiske fordeling i ledigheden.

Forsikringsordning hjælper kun én gang

Det skyldes, at den forsikringsordning, som i år hjælper 23 kommuner, alene ser på udviklingen i ledigheden fra et år til et andet. Det vil sige, at hvis en kommune ligger på et højt niveau, og det niveau fortsætter til året efter, så reddes kommunen ikke af det særlige tilskud, fordi der ikke har været en stigning i ledigheden.

I stedet kompenseres kommunerne gennem bloktilskuddet, hvor samtlige kommuner kompenseres for ledighedsudgifterne under ét. Det vil sige, at kommuner som har en lav ledighed bliver overkompenseret, mens kommuner med en høj ledighed bliver underkompenseret.

Det handler altså for kommunerne om, at stigningen eller faldet i ledigheden skal være under landsgennemsnittet. Fra juni 2019 til juni 2021 var der på landsplan en stigning i ledigheden på 3,8 procent. Alle kommuner, der i ovenstående kort overstiger de 3,8 procent, risikerer at stå med en regning uden finansieringen følger med.

Derfor kan de 23 kommuner allerede i 2022 komme til et stå med et stort hul i finansieringen af udgifterne til ledige, hvis ikke de nedbringer ledigheden markant. De skal ikke blot nedbringe ledigheden med det samme som landsgennemsnittet i 2021, men skal også nedbringe ledigheden svarende til det, den steg med i 2020. Ellers følger indtægterne ikke med udgifterne.

Der kan dog være en lille trøst at hente for hovedstadskommunerne, fordi det socioøkonomiske kriterie for regional ledighed vil give lidt flere udligningskroner til kommuner i de regioner, der har en særligt høj ledighed. Det vil dog langt fra være nok til at dække de højere udgifter.