Når nu politikerne på Christiansborg formodentlig snart skal lande en aftale om klimaindsatsen i forhold til landbruget, så skal de være opmærksomme på landkommuner med mange og store husdyrbrug.

Det mener borgmesteren i Jammerbugt Kommune Mogens Christen Gade (V). Han har i går, torsdag, sammen med formand for Teknik- og Miljøudvalget i Jammerbugt Kommune, Jens Christian Golding (S), fremlagt nogle bekymringer for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Ifølge en pressemeddelelse fra kommunen har Husdyrbrugloven medført nogle regler, som kan besværliggøre dét at skabe et godt samspil mellem husdyrbrug i landbruget og naturen.

Dette problem er også blevet påpeget af Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening. Husdyrbrugloven har til hensigt at sikre, at driften af husdyrbrug er baseret på den bedst tilgængelige teknik og på et hensyn til den omgivende natur. Derfor er der blevet fastsat regler om, at miljøgodkendelsen til driften af husdyrbrug med mellemrum skal revurderes.

Denne hensigt og dette princip støtter Jammerbugt Kommune til fulde ifølge Mogens Christen Gade. De seneste ændringer kan dog medføre, at miljøgodkendelsen til store, veldrevne landbrug ikke kan revurderes på grund af mindre naturarealer, der ligger tæt på ejendommen. Derfor kan lovgivningen i nogle tilfælde medføre, at der ikke er proportionalitet mellem husdyrbruget og naturværdien af det naturareal, som ønskes beskyttet.

Rammer mange på landsplan

Jammerbugt Kommune er ikke alene om at blive ramt af denne problematik. Kommunen har fået oplyst, at det på landsplan forventes, at ca. 300 landbrugsejendomme vil blive ramt.

Et konkret eksempel er en stor kvægejendom i Jammerbugt Kommune, som har en miljøgodkendelse. Ejendommen har 660 malkekøer og ca. 30 hel- eller deltidsansatte. Ejendommen ligger op til en offentlig vej, hvor der på den anden side ligger en gammel råstofgrav, hvor der for ca. 20 år siden blev indvundet kalk. Efter endt råstofgravning blev graven efterladt, og gennem årene er den langsomt blevet bevokset, så den i dag består af kalkoverdrev og pilekrat.

Det betyder, at miljøgodkendelsen for den pågældende landbrugsejendom ikke kan godkendes, fordi ejendommen, ligger tæt på naturarealet, og udleder mere ammoniak end grænseværdien, selvom man har udnyttet alle muligheder, gennem ny teknologi, for at reducere udledningen.

Det betyder, at kommunen skal udarbejde en plan for nedlukning af et stort kvægbrug, der ellers i øvrigt er drevet effektivt og med brug af den nyeste teknologi.

Peger på en løsning

Et forslag til en løsning er, at der åbnes for den mulighed, at der stilles krav om naturpleje, eller andre kompenserende tiltag – som en forudsætning for godkendelse af husdyrbrug.

”Kvaliteten af naturarealerne kan fastholdes og i nogle tilfælde forbedres ved at lave en mindre rigid løsning, hvor der stilles krav om naturpleje eller andre tiltag, for at man kan opretholde sin miljøgodkendelse."

"I dag er der landmænd, der ikke tør pleje eksisterende natur eller udlægge ny natur af frygt for, at det rammer dem som en boomerang, den dag, de skal udvide eller have deres miljøgodkendelse til husdyrbrug revurderet”, udtaler borgmester Mogens Christen Gade om løsningsforslaget i pressemeddelelsen.

Den frygt gør, at det bliver sværere i et samarbejde med landbruget at lave projekter, der skal reducere kvælstofudvaskningen, reducere CO2-udledningen i kulstofholdige lavbundsjorde og klimaprojekter, hvor arealer udlægges til vandparkering.

I kommende lovgivning, bør der derfor, ifølge Mogens Christen Gade og Jens Christian Golding, åbnes for, at den enkelte landmand får mulighed for at etablere og pleje natur – uden at det giver bagslag. På den måde kan landmændene positivt indgå i naturprojekter uden at frygte, at det giver dem problemer på længere sigt.