Støtten til Gammel Estrup går til en digitaliseret formidling af kulturarven med henblik på at fremme fællesskab omkring forskning og kulturarv.

Støtten til Gammel Estrup går til en digitaliseret formidling af kulturarven med henblik på at fremme fællesskab omkring forskning og kulturarv. - Foto: gammelestrup.dk

Støtte til innovationen på kulturens område

Kulturministeren har i år besluttet også at prioritere helt nye indsatser på det kulturelle aktstykke, der er på i alt 272 mio. kroner. Børn og musik er stadig vigtige for ministeren.

Udgivet: 14/06/2021

Lene Vind

Journalist

Del artiklen:

Det ligger kulturministeren meget på sinde at børn og unge skal have mulighed for at spille musik og udvikle sig kunstnerisk.

Derfor er på det kulturelle aktstykke for 2021-2022, som netop er tiltrådt af Folketingets Finansudvalg, f.eks. afsat penge til at det bliver muligt for børn og unge, som ellers ikke har mulighed for at spille musik, at få et instrument eller en mikrofon i hånden. Også helt nye innovative løsninger fra kulturlivets aktører får støtte.

"Under corona har kulturlivet vist en imponerende iderigdom i forhold til at finde på nye måde at lave kultur på og nye måder at nå sit publikum på. Det har blandt andet betydet, at flere teatre – som vi ellers plejer at kende som fysiske – er gået online," skriver kulturminister Joy Mogensen (S) i en pressemeddelelse om det kulturelle aktstykke.

Derfor er der blevet plads til at lave en pulje til digitalt teater, som giver tilskud til eksperimenter med og udvikling af digital scenekunst som eksempelvis livestreaming.

Støtte til ti nye indsatser

Der fordeles i alt 272,2 mio. kr. til en lang række kulturelle formål herunder en videreføres af en lang række bevillinger til formål og institutioner, som også tidligere har modtaget drifts- eller projekttilskud. De nye indsatser for 2021-2022, der er på årets aktstykke, er følgende:

• Arbejdermuseet: 500.000 kr.

• Selskabet for Arbejderhistorie: 250.000 kr.

• Skonnerten ZAR: 500.000 kr.

• Goldschmidts Musikakademi: 500.000 kr.

• Gammel Estrup: 500.000 kr.

• Dansk Teater 300 År – fejring: 600.000 kr.

• Treårig pulje til Digitalt teater: 3.000.000 kr.

• Bog om Julius Bomholt i anledning af Kulturministeriets jubilæum: 50.000 kr.

• Drømmestipendier: 1.000.000 kr.

• Energieffektivisering på statsinstitutioner under Kulturministeriet: 6.000.000 kr.

Med aktstykket udmøntes en del af overskuddet fra Danske Spil A/S og udbytte fra Det Danske Klasselotteri A/S til kulturelle formål.

Se mere om tildelingen af midler på det kulturelle område her.

Sidst opdateret: 21/01/2022 - 11:16

Emner: Finansiering

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]