Herning Kommune har bevilliget penge til at få gang i forenings- og kulturlivet og til blandt andet senioraktiviteter og sommerferieprojekter for skolebørn.

Herning Kommune har bevilliget penge til at få gang i forenings- og kulturlivet og til blandt andet senioraktiviteter og sommerferieprojekter for skolebørn. - Foto: herning.dk

To millioner kroner til at genstarte kommunens kultur- og fritidsliv

Byråd har bevilliget økonomisk hjælp til at puste liv i kulturen og fritidsaktiviteterne igen efter coronanedlukningen.

Udgivet: 11/06/2021

Lene Vind

Journalist

Del artiklen:

Fritidsområdet i Herning Kommune får 1,25 millioner kroner og kulturlivet 750.000 kroner.

Det ligger fast efter Kultur- og Fritidsudvalget har fordelt de to millioner kroner, som forligspartnerne i byrådet har besluttet at give til genstart og reetablering af kultur- og fritidslivet i kommunen. Det fremgår af en pressemeddelelse.

”Kultur- og fritidsområdet har været hårdt ramt i forbindelse med coronanedlukningerne,” siger Johs. Poulsen (R), som er formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Herning Kommune.

Derfor er politikernes fokus at skyde gang i kultur- og fritidsaktiviteterne igen. Og pengene til fritidsområdet skal blandt andet gå til at støtte fritidsforeningerne i at genetablere relationerne med deres frivillige hjælpere.

Sociale arrangementer for frivillige

"En af udfordringerne, som fylder allermest, når vi taler med idrætsforeningerne i kommunen, det er at foreningerne ikke længere har føling med, om deres frivillige instruktører og trænere er der endnu. De har simpelthen mistet kontakten til dem, fordi det ikke har været muligt at mødes," siger Mette Skærbæk, som er projektleder for "Bevæg dig for livet" i Herning Kommune.

350.000 kroner af bevillingen til fritidsområdet er derfor øremærket til en pulje, som foreningerne kan søge til at lave sociale arrangementer for frivillige.

610.000 kroner er øremærket til at understøtte institutioner og foreninger, der måtte have økonomiske problemer som følge af coronakrisen.

På kulturområdet er der penge til at støtte arbejdet med at vinde publikum tilbage til kulturoplevelser, ligesom kommunens forsamlingshuse også får del af midlerne til at dække faste udgifter og tabt omsætning.

Sidst opdateret: 04/08/2021 - 09:21

Emner: Hjælpepakke, coronakrise

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]