Det vil gå ud over ledige, der ikke får job med det samme, hvis a-kasserne skal overtage dagpengemodtagere fra jobcentrene i det første halve års ledighed. Det er et af budskaberne fra formanden for KL's arbejdsmarkeds- og borgerservice, Thomas Kastrup-Larsen.

Der er tre grunde til, at han mener, det er en problematisk model, Enhedslisten har foreslået, og som SF og Dansk Folkeparti ser ud til at bakke op om. Det skriver NB-Beskæftigelse.

Pengene skal følge indsatsen

Det første er pengene. Her følger ydelserne på beskæftigelsesområdet den såkaldte 'refusionstrappe'. Det betyder, at kommunen i starten af en ledighedsperiode betaler firs procent af ydelsen til den ledige, mens refusionen efter et år er nede på tyve procent.

"Vi har ansvaret for finansiering af hele det her område. Det er jo store summer ind i vores økonomi, og hvis kommunerne skal betale, vil vi også have nogle muligheder for at have ansvar for indsatsen. Så sådan et system, hvor det er nogen, der skal udføre opgaven, og så er det os, der skal betale gildet, det betragter vi som stærkt usundt," siger Thomas Kastrup-Larsen til NB-Beskæftigelse.

Bliver uinteressant for virksomheder

KL vurderer også, at det samarbejde med virksomhederne, som kommunerne har brugt mange år på at opbygge, vil miste sin styrke, hvis jobcentrene ikke længere skal hjælpe virksomhederne med at rekruttere de ledige, der kommer hurtigt i job.

Det vil især gå ud over langtidsledige og andre, der er længere væk fra arbejdsmarkedet.

"Hvis man laver den model, hvor de forsikrede ledige kun skal være i a-kasserne i det første halve år, så forudser jeg, at jobcentrene vil blive nogle langt mere uinteressante samarbejdsparter for virksomheder i forhold til rekruttering," siger Thomas Kastrup-Larsen.

"For hvorfor skal man henvende sig et sted, hvis du mangler X antal medarbejdere, det er så dem, der ikke kunne få job inden for et halvt år og har det svært. Det tror jeg vil få konsekvenser i forhold til jobcentrenes evne til at få mange af dem, der i forvejen er langt fra arbejdsmarkedet, og at virksomhedskontakten vil blive svækket."

Endelig er der det store træk med at opkvalificere ledige til de virksomheder, der mangler arbejdskraft til specifikke job, som er et af regeringens fokusområder

"Hvis man kigger på opkvalificeringsdagordenen, som vi jo synes er meget vigtig, så tænker vi meget i jobmuligheder, og da kigger vi kigger ikke fagspecifikt men på tværs. Og da kan jeg godt have en frygt for, at hvis det er a-kasserne, så er der ikke den samme mobilitet. "

Invitation til a-kasserne

KL vil dog gerne give a-kasserne en større rolle at spille i forhold til de ledige, der hurtigt kommer i job. I forslaget om et virtuelt jobunivers foreslår KL, at ledige skal screenes ved den første samtale, så man kan vurdere, om de har en mulighed for selv at finde tilbage på arbejdsmarkedet.

" Vi vil gerne invitere a-kasserne ind til at spille en støtte rolle. Vi har jo et forslag til et virtuelt jobunivers. I stedet for, at alle skal have samme indsats, foreslår vi en indledende samtale, hvor vi kan screene de ledige og finde dem, der selv finder tilbage til arbejdsmarkedet. Det er der en del, der gør, og så skal vi ikke bruge så mange kræfter på dem, men i stedet for bruge dem på dem, der er mere udfordret. Sådan en model vil kunne give a-kasserne en meget større rolle, og det skal jeg opfordre til, at man indfører," siger Thomas Kastrup-Larsen.

"Vi skal også have en meget større tillid til de ledige. Nu kommer de jo til samtale, fordi de skal, og fordi de har behov for det."

Læs hele artiklen i NB-Beskæftigelse