Til stor frustration for beboerne og byrådet i Sønderborg vil regeringen have revet lejligheder ned her i boligområdet Nørager.

Til stor frustration for beboerne og byrådet i Sønderborg vil regeringen have revet lejligheder ned her i boligområdet Nørager. - Foto: Sønderborg Kommune

Borgmester må tage imod protestunderskrifter fra ghetto

I kommunerne Sønderborg og Odense protesterer borgere mod planer om nedrivning af boliger i ghettoer. Torsdag fik borgmesteren i Sønderborg 250 protestunderskrifter.

Udgivet: 21/05/2021

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Beboerne i såkaldte hårde ghettoer vil ikke finde sig i regeringens krav om, at der skal rives lejligheder ned i deres boligområder. De protesterer nu højlydt rundt om i landet.

I går, torsdag, tog borgmesteren i Sønderborg, Erik Lauritzen (S), på rådhuset imod 250 underskrifter fra bekymrede beboere. Det skriver JydskeVestkysten.

To beboere fra boligområdet Nørager har stået i spidsen for en underskriftindsamling mod nedrivningen af boliger. Det er Nørager blevet pålagt efter at være røget på listen over hårde ghettoer i december 2020.

Beboer og næstformand i fritidsklubben Club 35 i Nørager Inga Skovlund er glad for, at borgmesteren ville modtage underskrifterne.

"Ros til borgmesteren for at komme og modtage underskrifterne samt fortsætte en god dialog med os. Han og mange i byrådet har kæmpet vores sag. Det er vigtigt, at vi ikke bliver brikker i den kommende valgkamp," siger Inga Skovlund til JydskeVestkysten.

Erik Lauritzen føler med beboerne i Nørager:

"Jeg forstår deres frustration og deler den. Desværre er det en bunden opgave, vi som kommune ikke kan blive fri for. Det bliver ikke sjovt for nogen at skulle igennem det her, da der er tale om store indgreb i menneskers liv," siger Erik Lauritzen til JydskeVestkysten.

I Odense protesterer både borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og beboerne i boligområdet Rising-Solbakken kraftigt imod, at der skal rives boliger ned i området, efter at det er havnet på den hårde ghettoliste. Indtil videre er protesterne blevet afvist af indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S).

Læs også:
Én kriminel for meget: 386 lejligheder skal afvikles

Sidst opdateret: 21/01/2022 - 11:16

Emner: Almene boliger, Sønderborg Kommune, Ghettolisten

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]