Der er håb om, at en ny film med Anders W. Berthelsen som instruktør giver by god omtale.

Der er håb om, at en ny film med Anders W. Berthelsen som instruktør giver by god omtale. - Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix (arkiv)

Byråd vil støtte komedie med to millioner kroner

Kommunalbestyrelse vil bruge op til to millioner kroner på at støtte filmkomedie, som skal optages i fjordby. Håbet er at lokke flere turister og indbyggere til.

Udgivet: 20/05/2021

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Er det god brug af borgernes penge at støtte en filmkomedie, der skal optages i lokalområdet?

Ja, det mener byrådet i Kolding Kommune. Her er man enige om at støtte en ny filmkomedie fra Nordisk Film med op til to millioner kroner. Filmen 'If You Love Somebody' kommer til at foregå i Kolding, og den bliver instrueret af bysbarnet og skuespilleren Anders W. Berthelsen. Det skriver JydskeVestkysten.

Støtten til filmen er vedtaget i Økonomiudvalget i enighed, og målet er at brande og markedsføre Kolding.

"Vi tænker ikke, at den her film gør det alene. Men den er et af tiltagene i en større bosætningskampagne, som vi vil køre, når filmen får premiere blandt andet i alle Koldings tre biografer i foråret 2022. Den vil have stor markedsføringsværdi for Kolding som kulturby og et sted, som er godt at besøge, og hvor det er godt at bo," siger borgmester Jørn Pedersen (V) håbefuldt til JydskeVestkysten.

Kolding Kommune håber på at lokale virksomheder og samarbejdspartnere vil være med til at finansiere Koldings bidrag, så kommunen højst selv skal betale 1,5 millioner kroner. Han vurderer i Jydske Vestkysten, at uden Koldings bidrag til filmen, så var den blevet optaget i en af "de andre byer, der gerne støtter filmprojekter."

Byrådsmedlem Poul Erik Jensen (S) bakker op om at bruge kommunens penge på komediefilmen:

"Det er en relativt billig måde at markedsføre Kolding på, og de erfaringer, man har gjort i Helsingør Kommune, hvor man har støttet serien Sommerdahl, er positive," siger Poul Erik Jensen.

Helsingør Kommune har støttet Sommerdahl på TV 2 med i alt 2,05 mio. kr. for to sæsoner.

I Filmlovens § 18 er der en særskilt hjemmel til, at kommuner må yde tilskud til filmproduktion.

Sidst opdateret: 21/01/2022 - 11:16

Emner: Helsingør Kommune, Kolding Kommune, Bosætning

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]