Højt til himlen og billige boliger giver ikke nok nye indbyggere i Tønder Kommune, må Tønder-borgmester Henrik Frandsen sande.

Højt til himlen og billige boliger giver ikke nok nye indbyggere i Tønder Kommune, må Tønder-borgmester Henrik Frandsen sande. - Foto: Oscar Scott Carl/Ritzau Scanpix (arkiv)

Affolkning giver lokalpolitikere panderynker

Dalende befolkningstal rider mange byrådsmedlemmer som en mare. Sådan er det blandt andet i Tønder, hvor man må erkende, at man ikke bare kan markedsføre kommunen på, at der er billige boliger og højt til himlen.

Udgivet: 19/05/2021

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Hvad gør man som lokalpolitiker, når der år for år bliver færre indbyggere i kommunen?

Det spørgsmål tumler mange medlemmer af kommunalbestyrelser med. Således også i marsken i Sønderjylland. Her kan lokalpolitikerne konstatere, at indbyggertallet i Tønder Kommune er faldet med 344 indbyggere fra 1. januar 2020 til 1. april i år. Nu er der 37.022 indbyggere i kommunen ifølge JydskeVestkysten.

"Det er stærkt problematisk for en kommune som Tønder. Det skal slet ikke være nogen hemmelighed, at det sætter mange ting under pres, at vi bliver færre og færre hele tiden," siger Tønders borgmester, Henrik Frandsen (Tønder Listen), til JydskeVestkysten.

Byrådsmedlem Leif Høeg Jensen (V) mener, at der skal gøres langt mere for at få frisk blod til Tønder.

"Jeg er meget overrasket over, at vi ikke er meget mere imødekommende over for tilflyttere. Der kan jeg ikke forstå, at vi ikke har en meget proaktiv indsats," siger Leif Høeg Jensen til JydskeVestkysten.

Borgmester Henrik Frandsen konstaterer, at kommunen er i hård konkurrence med andre landkommuner om at tiltrække nye indbyggere. Og så påpeger han, at kommunen gør en del for at få nye uddannelser til området.

Det stiller dog på ingen måder byrådsmedlem Thomas Ørting (Borgerlisten) tilfreds. Han mener, at affolkning er kommunens allerstørste problem.

"Henrik Frandsen har meget ret i, at vi er i konkurrence med - om ikke 97 - så 60 andre landkommuner om at fastholde og tiltrække borgere. Derfor er det ikke nok at sige, at vi har højt til himlen og billige huse. Der skal mere til," siger Thomas Ørting til JydskeVestkysten og konkluderer:

"Hvis jeg var borgmester, havde vi lavet en strategi og vision om øget tilflytning som omdrejningspunkt."

Han efterlyser bl.a. tættere samarbejde mellem kommunens forvaltning, frivillige, erhvervslivet og borgerne i almindelighed om at lokke flere indbygger til.

Læs også:
Esbjerg skal finde sine rødder

Sidst opdateret: 04/08/2021 - 09:21

Emner: Tønder Kommune, Bosætning

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]