Den nye bevægelsespark har givet fællesskab om fitness og petanque i Havnsø og parken er finansieret med midler fra "Her-bor-vi-puljen".

Den nye bevægelsespark har givet fællesskab om fitness og petanque i Havnsø og parken er finansieret med midler fra "Her-bor-vi-puljen". - Foto: Nordea-fonden

Genstart: 50 mio. kr. til danske småbyer

Det er tid til at genstarte foreningsliv og styrke fællesskaber i hele Danmark efter corona-perioden og Nordea-fondens 'Her bor vi-pulje' genåbner med 50 mio. kr. til foreningerne i de danske småbyer.

Udgivet: 18/05/2021

Lene Vind

Journalist

Del artiklen:

Lokale ildsjæle og foreninger kan godt tage drømmehatten på og ønske sig penge til et kulturhus, en legeplads, en fælleshave eller noget helt fjerde, som kan være med til at genstarte det lokale foreningsliv og fællesskabet i byen.

Nordea-fonden har igen afsat 50 mio. kr. til drømmene, og pengene kan søges af foreninger i danske småbyer indtil den 23. september 2021. Puljen er en genstart af efterårets ”Her bor vi-pulje”, som mere end hver tredje af småbyerne endte med at søge.

”Hvis vi havde været i tvivl, så overbeviste den store søgning os om, at der er et kæmpe potentiale ude i de små lokale bysamfund, " siger Christine Paludan-Müller, uddelingschef i Nordea-fonden..

Fonden oplever at der er rigtig mange ildsjæle, som gerne vil yde en indsats for fællesskabet, men de har ofte brug for et ekstra rygstød efter coronapandemien, og det kan fonden give dem.

Nordea-fonden forventer at støtte mere end 100 projekter i hele landet i 2021.

Støttede projekter

Puljen på 50 mio. kr. vil især gå til initiativer i det fri, som understøtter bæredygtighed og mangfoldighed. I alt uddeler Nordea-fonden årligt ca. 500 mio. kr. hvert år til projekter, der støtter det gode liv,.

Havnsø Havnebad er et af de steder, som har fået støtte til petanque-baner og udendørs fitness-redskaber. Begge dele er taget i brug. Tidligere var der over 20 km. til nærmeste legeplads, men med bevægelsesparken har byen fået både en aktivitetsplads og et mødested, som indbyder til fællesskab.

I Rudkøbing Roklub har de netop indviet klubbens nye flydebro. Den nye flydebro skal i modsætning til den gamle ikke tages op om efteråret, men kan være i vandet hele året. Det betyder et farvel til besvær hvert forår og efterår og goddag til en meget længere rosæson.

Læs om de 139 andre støttede projekter her.

Fakta om puljen

• Puljen kan søges fra 6. maj 2021. Ansøgningsfrist er 23. september 2021.

Alle ansøgere får svar medio december.

• Puljen er på 50 mio. kroner. Der kan søges fra 100.000 kr. til 1 mio. kr. per projekt.

• Bysamfund på mellem 200 og 5.000 indbyggere kan søge.

Hovedstadsområdet eller andre storbyområder kan ikke modtage støtte.

• Sidste år fik 139 projekter støtte for alt 67,9 mio. kr. fra Nordea-fondens Her bor vi-pulje.

• Læs mere på nordeafonden.dk/herborvi hvor man også kan få online vurdering af projektidéen.

Der er mulighed for at høre mere om puljen og stille spørgsmål, når Nordea-fonden går live på Facebook torsdag 20. maj kl. 16-17.

Sidst opdateret: 21/01/2022 - 11:16

Emner: Genåbning, coronakrise

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]