Tusinde ton døde mink skal graves op for at blive brændt.

Tusinde ton døde mink skal graves op for at blive brændt. - Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Lokale er bekymrede for forurening efter minkopgravning

Til borgermøde mandag vil lokale i Nørre Felding høre Fødevarestyrelsen om konsekvenserne af minknedgravning.

Udgivet: 10/05/2021

Del artiklen:

Mandag aften skal bekymrede borgere fra Nørre Felding til borgermøde om opgravningen af mink, der begynder torsdag.

- Vi er et lille lokalsamfund, der er blevet gidsler i et større spil. Så jeg håber, at Fødevarestyrelsen vil lytte til den bekymring, vi har, siger Leif Brøgger, der er formand for borgerforeningen i Nørre Felding.

Han sidder også i byrådet for Venstre i Holstebro Kommune.

I militærområderne ved Kølvrå og Nørre Felding, der ligger i henholdsvis Midt- og Vestjylland, blev der i slutningen af 2020 begravet fire millioner mink.

Det svarer til omkring 13.000 tons, som nu skal brændes.

Cirka 15,4 millioner mink blev i november 2020 aflivet som følge af en mutation af coronavirus, der blev fundet blandt minkene. Herefter blev en andel af minkene gravet ned i Nørre Felding og Kølvrå, så de senere kunne brændes.

Borgerne i Nørre Felding er i den forbindelse bekymrede for minkforureningen. Det vil de spørge ind til til borgermødet, som Fødevarestyrelsen har indkaldt mandag aften.

- Vi har nogle spørgsmål omkring, hvor længe minkforureningen i området bliver overvåget efter opgravningen, så man ikke bare siger farvel og tak, men man stadig holder øje med området, siger Leif Brøgger.

/ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:38

Emner: Holstebro Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]