(Arkiv) Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye oplyser, at der først i næste folketingsår kommer lovudspil om 37 timers aktivering til indvandrere og flygtninge.

(Arkiv) Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye oplyser, at der først i næste folketingsår kommer lovudspil om 37 timers aktivering til indvandrere og flygtninge. - Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Hårdere krav til ledige indvandrere udsættes

Nye flygtninge og dårligt integrerede indvandrere skal aktiveres 37 timer om ugen. Det mener regeringen, men udsætter nu fremsættelse af lovforslag.

Udgivet: 28/04/2021

Helle Schøler Kjær

Journalist

Del artiklen:

Regeringens lovforslag om, at ledige indvandrere og flygtninge i kontanthjælpssystemet skal i aktivering 37 timer om ugen, er udskudt til næste folketingssamling. Dermed kommer det tidligst til oktober, hvor Folketinget samles igen efter en lang sommerferie.

Det skriver NB-Beskæftigelse.

"Ministeriet kan oplyse, at lovforslaget Ændring af integrationsloven (37 timers indsats for nyankomne flygtninge og indvandrere) er taget af lovprogrammet for denne folketingssamling. Regeringen afventer pt. Ydelseskommissionens anbefalinger og arbejder samtidig med at konkretisere en model for en 37 timers arbejdspligt. Et lovforslag forventes fremsat i den kommende folketingssamling," skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet til NB-Beskæftigelse.

Ministeriet forventer dog, at der kommer et politisk udspil inden sommerferien.

Udspilles forventes at indeholde en model for, hvordan de 37 timers krav skal omsættes og til hvad. Skal der for eksempel være danskundervisning og hvor meget? Er der reelt tale om et 37 timers aktivitetskrav, eller bliver det mindre? Og ikke mindst; hvem er målgruppen?

Mindre målgruppe, færre timer

At målgruppen ikke længere er så stor, som Socialdemokratiet først foreslog, har været klart i længere tid. I partiets økonomiske 2025-plan, der blev fremlagt under valgkampen i 2019 stod der blandt andet:

"For at få flere indvandrere ind på arbejdsmarkedet vil Socialdemokratiet indføre en pligt til at bidrage i 37 timer om ugen for alle indvandrere på integrationsydelse og kontanthjælp." (Vores fremhævning, red.)

Nu taler regeringen om en betydeligt mindre gruppe, nemlig nye flygtninge, der kommer hertil, og om "dem, der har været her længe og ikke er blevet en del af arbejdsmarkedet og stadigvæk ikke er en integreret del af arbejdsmarkedet," som beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S) formulerede det på et samråd i Folketinget den 11. marts.

Få hele historien i NB-Beskæftigelse

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:38

Temaer: Lovforslag

Emner: Integration, 37 timers aktivering af indvandrere

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]