Børns hjerner udvikler sig i takt med deres erfaringer, så den nye årgang af børn født under coronakrisen er mere tilbageholdende end tidligere.

Børns hjerner udvikler sig i takt med deres erfaringer, så den nye årgang af børn født under coronakrisen er mere tilbageholdende end tidligere. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix (arkiv)

Fagfolk: Corona-årgang er mere skeptiske over for fremmede

Dagplejerne er så småt ved at åbne igen for de mindste børn, og det er en anderledes årgang, dagplejerne skal køre ind. 'De er mere skeptiske over for fremmede,' siger dagplejer og fagfolk bekræfter problematikken.

Udgivet: 13/04/2021

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Det seneste års coronakrise har ikke blot ændret på den måde, samfundet har skullet fungere på under nedlukningerne - det har også begrænset de yngste børns muligheder for at møde andre mennesker end lige mor og far.

For når alt fra mødregruppemøder, babysvømning, cafébesøg og besøg hos fremmede har været fraværende, så kan det være noget af en brat overgang, når hverdagen nu vender tilbage - blandt andet i en pasningsordning. Det skriver Horsens Folkeblad.

Birgit Larimore er dagplejer i Hedensted Kommune, og hun mærker en tydelig forskel på ‘årgang corona’ på otte-ti måneder og så de børn, der tidligere er blevet passet hjemme hos hende:

“De er jo vant til kun at se deres forældre og bedsteforældre, og det kan man godt mærke på dem. De er mere skeptiske over for fremmede end de børn, jeg før har haft, men de kommer hurtigt efter det,” siger Birgit Larimore til Horsens Folkeblad og fortsætter:

“De har lige skullet se mig og de andre børn an, og jeg kan særligt huske en af de nye, som havde det fint med at møde mig, men som stak i et skrig, da min datter kom ind af døren. Jeg tror bare, at der pludselig var for mange mennesker.”

Hos pædagogernes fagforbund BUPL, bekræfter formand Elise Rimpel, at der er noget om snakken - også i daginstitutionerne:

“Børnene kommer fra hjem, hvor de har været mere isoleret, og det har været en udfordring,” siger Elisa Rimpler ifølge Ritzau.

Grete Kragh-Müller forsker i pædagogisk psykologi med speciale i små børn ved Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet. Hun er enig i, at 'coronabørnene' er mere tilbageholdne over for fremmede:

"Den tryghed, som barnet kan få med, at verden er mangfoldig, og der er flere voksne, der vil barnet det godt og kan noget, som barnet synes er sjovt, får børnene ikke i samme grad lige nu. Det ser jeg klart som en begrænsning for børnene," siger Grete Kragh-Müller ifølge Ritzau.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:37

Temaer: Coronakrise

Emner: Daginstitution, Genåbning, FOA, Hedensted Kommune, BUPL, Dagpleje

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]