VLAK-regeringens hensigt om at skabe 500-1.000 nye studiepladser udenfor de store universitetsbyer er på ingen måde gået efter planen, og i 2020 blev der kun optaget meget få studerende på de nye uddannelsessteder. To steder blev der optaget 0 nye studerende i 2020.

Det viser et svar i Folketinget fra Uddannelses- og Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til SF's Astrid Carøe. Særligt på professionshøjskolerne er optaget lavt, og konkret skriver ministeren i sit svar til folketinget om professionshøjskolerne, at:

"Ses der alene på nuværende uddannelsesstationer etableret af professionshøjskolerne i regi af Bedre Balance II, dvs. eksklusiv uddannelsesstationer som er omlagt til ordinære udbud, blev der i 2019 optaget 13 studerende. De 13 studerende fordeler sig på diplomingeniør i produktionsteknik i Horsens (5 studerende) og serviceøkonom i Svendborg (8 studerende)."

Uddannelser koncentreres på færre kommuner

Samtidig oplyser uddannelse- og forskningsministeren i et andet svar til Folketingets uddannelses- og forskningsudvalg, at antallet af uddannelsesinstitutioner i provinsen generelt er faldet mærkbart over de seneste 40 år.

Konkret var der i 1980 57 kommuner, der kunne tilbyde videregående uddannelse. Det tal er i 2019 faldet til 41 kommuner. Dermed viser svaret, at de videregående uddannelser i stigende grad koncentreres på færre kommuner, og at det bliver vanskeligere at tage en videregående uddannelse, når man bor i yderkommunerne.

Særligt de mellemlange videregående uddannelser såsom folkeskolelærer, politibetjent eller sygeplejerske er faldet drastisk fra 54 kommuner til 38 kommuner.

Svarene kommer efter Kaare Dybvad i et interview med NB-Økonomi for halvanden måned siden lagde op til, at regeringen forbereder en ny udflytning af uddannelsespladser. Her lagde han netop fokus på de mellemlange videregående uddannelser.