
Lokale nedlukninger - som her i Kolding i februar - kan nu iværksættes hurtigere. - Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix (arkiv)
Kommunerne kan hurtigere lukke områder
Som følge af den nye aftale om genåbning får kommunerne mere vidtgående beføjelser til blandt andet hurtigt at lukke hele områder af en kommune ned. Også indsatsen på plejecentre gives mere fri.
Udgivet: 23/03/2021
Med den nye genåbningsaftale får kommunerne bedre mulighed for meget hurtigt at lukke hele områder ned, hvor de hidtil har skulle vente på bekendtgørelser fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Følgende fremgår af den genåbningsaftale, som blev indgået mandag aften af et bredt politisk flertal:
"Aftalepartierne er desuden enige om, at det kommunale niveau – som supplement til de beføjelser de statslige myndigheder har i dag – skal have bedre muligheder for at iværksætte tiltag og restriktioner lokalt."
"Det betyder, at kommunerne skal have øgede beføjelser til f.eks. at
lukke kommunale institutioner mv., når der sker en lokal stigning i smitten. Aftalepartierne er enige om, at regeringen tager initiativ til hurtigt at sikre kommunerne disse beføjelser."
Indtil nu har kommunerne ikke måtte lave forebyggende nedlukninger af lokalområder uden grønt lys fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Det er blevet kritiseret for at være en forsinkende omstændighed.
Kommunerne sættes også mere fri i forhold til, hvad man finder på af indsatser på plejecentrene.
"Kommunerne får mulighed for sammen med kulturinstitutionerne at finde kreative løsninger for kulturtilbud til plejehjemsbeboerne, der for manges vedkommende har været isolerede gennem længere tid."Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:37
Temaer: Coronakrise







































