På tværs af kommunale forvaltninger og borgergrupper har det været en fælles udfordring at finde nye løsninger i den akutte krisesituation, som covid-19 udløste.

Epidemien og de medfølgende restriktioner har tvunget alle kommuner til at reagere hurtigt og finde nye løsninger for borgere.

En del ydelser er blevet omorganiseret og leveret på nye måder, og det kan potentielt være med til at styrke indsatsen over for borgerne – også efter covid-19-krisen er overstået eller er blevet mindre akut.

Det skriver VIVE i en ny rapport 'Kommunale nyskabelser under covid-19-krisen'.

De nye måder at levere serviceydelser på er rettet mod et bredt udsnit af borgere i udsatte positioner. Det gælder børn, unge, voksne og ældre, borgere med sociale udfordringer, borgere med fysiske funktionsnedsættelser samt borgere med psykiske funktionsnedsættelser og andre sociale problematikker. Det er dog i særlig grad borgere, som lider af ensomhed, social isolation, angst og depression, som nyskabelserne vedrører.

VIVEs kortlægning af de lovende nyskabelser bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunale ledere. Kortlægningen er udarbejdet for Social- og Ældreministeriet.

Ikke overraskende handler langt de fleste nyskabelser, nemlig 88 procent, om øget digitalisering. Restriktionerne under covid-19-krisen har først og fremmest begrænset den fysiske kontakt mellem ledere, medarbejdere og borgere. Derfor har man i kommunerne været nødt til at finde andre måder at mødes og levere serviceydelser på.

Blandt de hyppigst nævnte eksempler på digitale nyskabelser er videomøder, digitale kurser og online undervisning, nye virtuelle fællesskaber (blandt borgere og pårørende) og digital rådgivning.

I rapporten beskriver borgere, at de blandt andet oplever en mere ligeværdig kontakt med kommunens medarbejdere.