SMK Thy har adresse på Doverodde Købmandsgård i Hurup Thy og har udsigt over Limfjorden og den smukke natur.

SMK Thy har adresse på Doverodde Købmandsgård i Hurup Thy og har udsigt over Limfjorden og den smukke natur. - Foto: smk.dk

37,5 mio. kroner til nyt udstillingssted

Thisted Kommune får nu en permanent afdeling af Statens Museum for Kunst, efter at fond donerer 37,5 mio. kroner til en ombygning af Doverodde Købmandsgård i Thy.

Udgivet: 05/03/2021

Lene Vind

Journalist

Del artiklen:

Nu bliver det muligt at vise malerier og skulpturer i Doverodde Købmandsgård, for det tillod de fysiske forhold ikke tidligere. A.P. Møller Fonden har nemlig doneret 37,5 millioner kroner til Statens Museum for Kunst (SMK) til en gennemgribende ombygning af udstillingsfaciliteterne i købmandsgården.

SMK har sammen med Thisted Kommune i de senere år arbejdet på at etablere en afdeling af SMK i Thy i den gamle købsmandsgård i Doverodde. Den idé kan nu føres ud i livet takket være en donationen. Det fremgår af en pressemeddelelse fra SMK.

”Det har stor betydning, at mennesker i hele Danmark kan opleve noget af det ypperligste, som kunsten har at byde på," siger Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, formand for A.P. Møller Fonden.

Kornmagasinet bliver permanent udstillingssted

Donationen gør det muligt at transformere Doverodde Købmandsgårds tidligere kornmagasin til et sted, hvor de besøgende kan opleve alle typer værker fra nationalgalleriet i København, og hvor der bliver undervisning og kunstformidling af international standard til glæde for alle i området.

”SMK er landets nationalgalleri, og samlingen af kunstværker fra 1300-tallet og frem til i dag tilhører hele befolkningen i Danmark. Derfor er en af vores vigtigste og fornemmeste opgaver at sørge for, at så mange mennesker som muligt får glæde af kunsten og føler medejerskab til samlingen," siger Mikkel Bogh, direktør for SMK i pressemeddelelsen.

Der vil nu blive afholdt en arkitektkonkurrence, som skal sikre en løsning af høj arkitektonisk kvalitet, fremgår det af pressemeddelelsen.

Også borgmesteren er taknemmelig for den store donation.

”Med de nye udstillingsrammer ved købmandsgården får vi de helt rette permanente rammer til SMK Thy, som på fineste vis spiller sammen med kommunens ønske om at skabe det gode liv i Thy i balance med naturen,” siger Ulla Vestergaard, borgmester i Thisted Kommune (S).

SMK har tidligere modtaget bevillinger til SMK Thy fra Færchfonden på 1 million kroner og fra Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond på 100.000 kr.

Læs mere om SMK Thy her.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:36

Emner: Thisted Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]