Landdistriktspuljens første ansøgningsrunde sættes i gang i dag og uddeler 13,5 mio. kroner. Som følge af de mange ekstra midler i puljen forventes der at være tre ansøgningsrunder i 2021. (Arkiv)

Landdistriktspuljens første ansøgningsrunde sættes i gang i dag og uddeler 13,5 mio. kroner. Som følge af de mange ekstra midler i puljen forventes der at være tre ansøgningsrunder i 2021. (Arkiv) - Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Landdistriktspuljen: Lokalsamfund og ildsjæle skal boostes

Årets første runde af Landdistriktspuljen er skudt i gang med ansøgningsrunde. Der er rekordhøje 62 mio. kroner til udviklingsaktiviteter i landdistrikterne at søge om - 38 mio. kroner mere end i 2020.

Udgivet: 19/02/2021

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) åbner i dag for nye ansøgninger til den første af i alt tre ansøgningsrunder under Landdistriktspuljen 2021.

Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

I løbet af året vil der blive uddelt midler til forsøgsprojekter, ø-projekter og forskningsprojekter, men også til to helt nye projekttyper, henholdsvis projekter i områder med landvindmøller og projekter rettet mod frivillige aktører i landdistrikter.

Den rekordstore pulje glæder indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek:

"Regeringen ønsker en målrettet indsats for at skabe udvikling og gode levevilkår i landdistrikterne. De seneste år har centralisering mange steder spændt ben for de små byer, og derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu giver ekstra støtte til de mange ildsjæle, som gør en forskel for deres lokalsamfund," siger Kaare Dybvad Bek i meddelelsen.

I alt 13,5 mio. kroner bliver uddelt i Landdistriktspuljens første runde. De fordeler sig på følgende projekter:

  • 9,6 mio. kr. til projekter i områder med landvindmøller
  • 2,5 mio. kr. til projekter på de små øer
  • 1,4 mio. kr. til forskningsprojekter

Ansøgninger til Landdistriktspuljens første runde 2021 skal være Bolig- og Planstyrelsen i hænde inden 24. marts kl. 12.00, oplyser ministeriet.

Fakta om puljen

Landdistriktspuljens første ansøgningsrunde sættes i gang i dag, fredag 19. februar, og uddeler 13,5 mio. kroner. Som følge af de mange ekstra midler i puljen forventes der at være tre ansøgningsrunder i 2021.

De ekstra midler i Landdistriktspuljen i 2021 er et resultat af Klimaaftalen for energi og industri fra 2020, finanslovsaftalen for 2021 samt aftale om satspuljen på børne- og socialområdet 2018-2021 fra november 2017. Det betyder, at der i år lægges en ny ansøgningsrunde i kalenderen hen over sommeren, som supplement til de traditionelle forårs- og efterårsrunder.

Af de 62 mio. kroner tildeles 6,6 mio. kroner til Landdistrikternes Fællesråd, Sammenslutningen af Danske Småøer, Center for Landdistriktsforskning og FOOD som aftalebaseret støtte. Herudover tildeles LDF en særbevilling på 200.000 kr., der er øremærket til fortsat markedsføring af det populære ø-pas.

Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:36

Emner: Landdistrikter, Byudvikling

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]