
Det har stor effekt for den enkelte og for samfundet, at flere cykler. Det skyldes, at hvis man bevæger sig på cyklen frem for at tage bilen, nedsættes risikoen for en lang række livsstilssygdomme herunder type 2-diabetes. Derfor har regeringen og støttepartierne investeret i at etablere flere cykelstier over hele landet. (Arkivfoto) - Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Fakta: 20 cykelprojekter langs statens veje har fået penge
Regeringen og støttepartierne har fordelt 370 mio. kr. til 20 cykelprojekter for at fremme cyklisme. Til efteråret kan kommunerne søge om at få i alt 150 mio. kr. til cykelprojekter.
Udgivet: 16/02/2021
Der blev i december forrige år afsat 520 millioner til at fremme cyklisme i Danmark som et grønt alternativ til bilen.
370 millioner er blevet fordelt på 20 cykelprojekter over hele landet langs de statslige veje.
De resterende 150 millioner kan kommunerne fra efteråret søge om til cykelprojekter, hvor staten og kommunerne deler udgifterne ligeligt.
Se her, hvilke projekter langs statens veje der er blevet tildelt penge:
* Region Syddanmark
– Cykelsti Døstrup – Sdr. Vollum (24 millioner).
– Stikrydsning i Toftlund (3 millioner).
– Cykelsti Faaborg – Svanninge Bakker (25 millioner).
– Cykelsti Sandager – Trunderup (22 millioner).
– Cykelsti nord for Billund Lufthavn (4 millioner).
– Stitunnel nord for Rudkøbing (13 millioner).
– Tilbagetrukket cykelsti ved Kærbøl Markvej (1 million).
* Region Midtjylland
– Stitunnel ved Tørring (18 millioner).
– Cykelsti Studsgård – Velhustedvej (22 millioner).
– Cykelsti Harre – Nautrupvej (16 millioner).
– Cykelsti Mejlby – Hald (43 millioner).
– Cykelsti Stenholt – Nørre Knudstrup 1 (14 millioner).
– Cykelsti Stenholt – Nørre Knudstrup 2 (12 millioner).
– Cykelsti Gudum – Borumvej (23 millioner).
* Region Sjælland
– Cykelsti Lendemarke – Vigen (42 millioner).
– Cykelsti Vetterslev – Buske (31 millioner).
– Cykelsti langs Oddenvej på Sjællands Odde (17 millioner).
– Cykelsti Blangslev – Hammer Torup (26 millioner).
– Stikrydsning ved Balstrupvej (2 millioner).
* Region Hovedstaden
– Cykelstier langs Overdrevsvejen (12 millioner).
Kilde: Transportministeriet.
/ritzau/
Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:36
Emner: Infrastruktur







































