Et nyt regulativ skulle standse tomgang i mere end et minut, men nu er forslaget trukket tilbage. (Arkiv)

Et nyt regulativ skulle standse tomgang i mere end et minut, men nu er forslaget trukket tilbage. (Arkiv) - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hovsa: Udvalg trækker forslag tilbage

Et velment forsøg på at bekæmpe forurening i byerne er blevet til røde ører. Et fagudvalg har nu trukket et regulativ tilbage, der skulle forbyde bilernes tomgang.

Udgivet: 04/02/2021

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Det gik lige lovligt hurtigt, da Plan & Miljøudvalget i Esbjerg Kommune mandag vedtog et nyt regulativ.

Udvalget vedtog og fremsendte et såkaldt tomgangsregulativ, der skulle forbyde bilister at have motoren kørende i tomgang i mere end ét minut - både derhjemme og på offentlig vej og hele året rundt. Det skriver JydskeVestkysten.

Men efter omtale af regulativet i avisen, har politikerne nu fået kolde fødder.

Borgere har gjort opmærksom på, at det sikkerhedsmæssigt giver problemer i kolde tider, når bilen skal varmes op om morgenen og ruderne skrabes fri for sne og is - eller når den skal nedkøles med aircondition på varmere dage. Derudover peges der også på håndværkere, der spiser frokost i bilen i forbindelse med jobbet. Og hvad med taxachaufføren, der måske skal vente halve og hele timer på en køretur? Skal han sidde og fryse?

Formanden for Plan & Miljøudvalget, Karen Sandrini (S), siger nu til JydskeVestkysten, at udvalget vil anmode om at få sagen sendt tilbage til fornyet behandling:

“Intentionerne i et tomgangsregulativ er jo gode, nemlig at minimere luftforurening og skåne miljøet. Det giver også god mening at have et tomgangsregulativ i forbindelse med f.eks. lange bilkøer, men vi kan bare høre på de mange borgere og andre interessenter, der har meldt sig, at det bliver meget problematisk for nogle mennesker. Derfor vil vi gerne have lov at se grundigere på aspekterne i sagen," siger Karen Sandrini til avisen.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:36

Emner: Klima, Miljø, Trafik, Esbjerg Kommune, Byråd

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]