Der er meget stor forskel på, hvordan børn og teenagere oplever det at kommet til møde i kommunens børne- og ungeudvalg.

Det fremgår af en ny undersøgelse fra Ankestyrelsen. Den bliver offentliggjort her onsdag, hvor regeringen kommer med sit udspil til tvangsfjernelse af flere børn.

Ifølge undersøgelsen fra Ankestyrelsen er der stor forskel på, hvordan udsatte børn oplever møder i børn- og ungeudvalgene. I undersøgelsens konklusion står:

"Nogle syntes, at det var hyggeligt eller 'fint' at deltage i møderne... Andre børn og unge synes, at møderne har været ubehagelige. Og endnu andre husker møderne mere neutralt – hverken som gode eller dårlige."

En af dem, som har har været til møde i et børn- og ungeudvalg, er Nina på 15 år. Hun fortæller i undersøgelsen, at hun har deltaget i to møder (over telefon på grund af covid-19). Her oplevede hun absolut ikke, at hun fik mulighed for at forklare sig. Hun siger:

”Jeg fik ikke lov til at sige noget selv – jeg havde to minutter til at sige noget. Jeg kunne ikke forklare min sag. Jeg fik bare to spørgsmål, og så blev jeg smidt ud af samtalen.”

Samlet set beskriver børn og unge i den nye undersøgelse, hvordan det er at være til møde i en kommunes børn og unge-udvalg, i Ankestyrelsen eller i en byret. Undersøgelsen handler om sager, hvor barnet eller den unge for eksempel skal tvangsanbringes, om ændring af anbringelsessted uden samtykke eller om overvåget eller afbrudt samvær under en anbringelse.

Interviewene i undersøgelsen tegner et billede af, at fire overordnede forhold er væsentlige for, at børnene og de unge får den bedst muligeoplevelse af møderne. Det er vigtigt for børnene og de unge:

Sagsbehandleren skal helst være engageret

Ankestyrelsen offentliggør også her onsdag en anden undersøgelse: ’Inddragelse af børn og unge ved valg af indsats og opfølgning’. Den fokuserer på børns og unges oplevelse af at blive inddraget i deres egen sag. Det gælder konkret i forhold til valget af den hjælp og støtte, der sættes i gang og i opfølgningen på, hvordan det så efterfølgende går barnet og den unge.

Konklusionen er, at god inddragelse er for børnene og de unge kendetegnet ved, at de bliver spurgt, set og hørt i deres egen sag. Kontakten til sagsbehandleren er afgørende. Her er det vigtigt, at barnets sagsbehandler har kendskab til barnets eller den unges forhistorie og kan sætte sig i deres sted. Sagsbehandleren skal også være engageret og kommunikere klart og ærligt.